Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Alvilde Prydz: Guldfuglen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun sad paa Stenen foran ham med Hænderne foldet over
Knæet og fortalte lidt skælvende om, hvor tungt det havde været
at rejse den sidste Høst, men hvor fuldsikker hun havde været,
at denne Gang vilde han ikke svigte ... om hvor lang
Vin-toren var, kold og haard ... at da Vaaren kom og
Sommersolen, og de andre Søskende blev brune, havde Moderen først
set, hvor bleg hun var blevet og havde skyndt sig at faa hende
af Sted til Præstegaarden. Men hun havde ikke kunnet komme
sig for én Tings Skyld. Vidste han hvad det var?
Nils svarede ikke. Han laa og stirrede paa hendes fine
Fod og kom med ét til at tænke paa Danskemarens. Det var
rigtignok en Forskel.
Hun saa’ paa ham. »Du læser jo aldrig noget ... du
har ikke en Gang Bøger ... du skal jo ikke ind i Høst . . .
alt det sagde din Fa’r i Præstegaarden i Gaar.«
Det brød sagte afbrudt frem; hun vendte sig lidt fra ham.
Han taalte ikke at se hende saa bedrøvet. Han kom i
Forlegenhed. Hvordan i al Verden skulde han faa fortalt hende,
at han var begyndt at tænke for Alvor paa Danskemaren?
Saa tog han Mod til sig med ét og spurgte, om hun
ikke mente, det var bedst, det blev forbi. Han. kunde aldrig
blive til Pas for hendes Familie, og hun maatte da forstaa, hvad
alle andre forstod, at der ikke var noget ved ham, og at hun
var for god, for fin for ham.
Hun stirrede paa ham, dødelig forskrækket. Saa lagde
hun sit Hoved, der blev saa træt med en Gang, til hans
Skulder og hviskede, at hun kendte ingen saa god, ingen saa fin
som han ... at hun kunde aldrig blive som han ... at hun
vilde heller leve hos ham, nede i det lille, rødmalte Hus alle
sine Dage end hos sin Familie.
»Jeg er ikke som du tænker!« hviskede han, fortumlet.
Hvordan i al Verden skulde han faa fortalt hende, at han
var saa godt som forlovet med Danskemaren! Bo med ham nede
i det røde Hus! Slippe at læse!
Det svimlede for ham. Men nej; han vidste, han var ikke
den, hun tog ham for.
Det maatte have sit Forblivende med Danskemaren og
begge Bøgaardene.
»Jeg er ikke som du tænker!« sagde han igen.
»Nej, bedre!«
56*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
