Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lade man den frit Spil! Man trænge sig ikke ind i den enkeltes
Helligdom med Polemik eller med Spot! Man lade enhver beholde
sin Fetisch, det, hvori han har fundet sit aandelige Tilhold! Men
saaledes har Kristendommen ikke opfattet Sagen. Uagtet den
skulde være Kærlighedens Religion, har den dog i al sin Tid langt
mere opfostret og næret Anmasselsens, Herskesygens og Hadets
Aand end Menneskekærlighedens Aand. Den har afskyet og
bekæmpet Hedenskabets Guder og Gudevæsen, uden at tænke paa,
om der ikke ogsaa blandt Hedningerne kunde findes saadanne
smaa, som man fremfor alt ikke maatte forarge, og uden at
undersøge, om ikke ogsaa Flerguderiet kunde have sin gode
Berettigelse. Hvad det gælder om, er, at Menneskekærligheden
udfolder sig, og man maa derfor raade enhver til at blive ved sin
Tro, naar den er ham til Fortrøstning og til Fremme for det,
som Pligt og Menneskeomsorg kræve.
Indenfor Kristendommen er man efter Sibberns Mening i
denne Henseende gaaet ad saa fordærvelige og forkerte Veje, at
han lader de Fremtidseuropæere, han skildrer i Bogen fra Aaret
2135, vægre sig ved at kalde sig Kristne. »Skulde vi kunne ville
bære Navn sammen med dem, som i Kristendommens Navn og
under dens Banner have fyldt Aarhundreder med Anmasselser og
Grueligheder?« — Han skelner mellem Kristelighed og Kristenskab.
Det kristelige er den sande og sunde Kærne i Kristendommen,
men til Kristenskabet hører alt det dogmatiske og kirkelige Væsen.
Han slutter sig væsentlig til Nyrationalismen, hvilken han i sin
Moralfilosofi karakteriserer paa følgende Maade: »Den vil have
det kirkelige Kristendomsherredømme stødt bort for i dets Sted
at sætte den frie Gudhengivenheds Sindelag, som jeg i
Modsætning til Kristenskabet har kaldet Kristeligheden, ladende Ordet
Kristendom staa hen som ubestemt«. —
Hvad der forekommer mig at være det mest
betydningsfulde ved Sibberns religiøse Standpunkt, er den storartede Tro
paa Personlighedens Ret. Han har i langt fyldigere Maal og paa
langt naturligere Maade end S. Kierkegaard gennemført den
Sætning, at Subjektiviteten er Sandheden. S. Kierkegaard gav denne
Sætning en altfor snæver Anvendelse og Udførelse. Vi møde
atter her Sibberns faste Tro paa Livet i dets sporadiske Virken i
Forbindelse med hans varme Sympati for enhver personlig
Livsytring. Det er ikke et paa Forlegenhed og Skepticisme grundet
Forslag om Tolerance, vi her have for os; men en paa Grundlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
