- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
865

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Cand. phil. Niels Møller: Tennysons sidste Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Glæder og i Kampens Hede, og dog under alt dette bliver ved
at være en kysk og pligtopfyldende gejstlig. Men naar dernæst
Overgangen til den strænge Asket skal vises, glipper det for
Digteren, Karakteren falder i Stykker og bliver fra et levende
Menneske til en tør Trædukke, der rører sig i stereotype
Bevægelser. Man mindes under Stykkets videre Forløb om Faustus
hos Marlowe, der hvert Øjeblik fortryder, at han har solgt sig
til Djævelen, men straks slaar sig til Taals ved et enkelt Ord af
Mefistofilis. Stadig tvivler Becket paa lignende Maade om
Berettigelsen af sin Optræden overfor Kongen, men blot hans Ven
Herbert forsikrer ham, at han har handlet ret, trøster Bispen
sig med et »Well, may be!« I Kong Henry er der ret gode Tilløb
til en middelalderlig, heftig Karakter, der rives ustyrlig hen, saa
snart den mindste Modgang rammer ham — en Mand med
koghedt Blod som de gamle Baroner, Taine fortæller om i sin
»Voyage aux Pyrenées«. Men heller ikke her har Tennyson
kunnet fuldføre sin Tanke. — For øvrigt hersker det konventionelle
og efterlignede gladelig hele Stykket igennem. Dronningen er
lumsk og hadefuld, Rosamund bare sød og yndig o. s. v.
Walter Map, den »humoristiske« Person, er nøje skabt i de gamle
Klowners Billede, tilmed nærmest efter Marlowes, hvem
Viddet visselig ikke trykker. — Saa finder man fremdeles den
usalige Jagen efter Ordspil, der vanhælder saa mange af
Shake-speares Sider, og saa luvslidte Træk som at lade Begivenhedernes
Følgegang foregribes af et Spil Skak, hvor Beckets »Bisp«
naturligvis slaar Henry’s »Konge«.

Der er saaledes nok at klage over i Hofdigterens Bog.
Paa den anden Side findes der ogsaa interessante og
virkningsfulde Scener, saaledes navnlig Optrinet i Kirken ved Drabet og
et Sted, hvor Becket har budt en Hoben Tiggere til Gilde
(efter at Byens fornemme har undladt at komme). Betlerne
gengælder Gæstfriheden ved at bortgenne nogle Kongsmænd, der
kommer for at dræbe Becket, idet de med deres Spedalskhed
og Saar og Bylder presser sig op ad dem. It smells o’ human
natur’. — Over dgt hele ligger en vis historisk Duft, et
middelalderligt Skær af Vildhed og Stivhed, der — selv om det ikke er
ganske ægte — smager den godt, der erindrer den Behandling,
et omtrent samtidigt Stof har faaet her hjemme.

Niels Møller.
f>8*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0875.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free