- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
866

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Dr. med. Jul. Petersen: Peter Ludvig Panum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Peter ludvig Panum.

Mit Løfte til den ærede Redaktion om at give en Skildring
af en af vor Tids lægevidenskabelige Celebriteter beder jeg om at
maatte indfrie med en lille Skitse af vor nys afdøde, berømte
Fysiolog Panum. Det bliver ingen udtømmende Bedømmelse af
denne Videnskabsmands hele Virken og Betydning, hvad der jo
ogsaa vilde ligge udenfor et saadant ikke fagligt Tidsskrifts
Om-raade, og hvortil jeg, der ikke er professionel Fysiolog, vistnok
heller ikke vilde være kompetent. Men for os, der have staaet i
personligt Discipelforhold til denne Mand, maa det ligge nær,
netop nu under den levende Følelse af det Tab, vi have lidt ved
hans pludselig indtrufne Død, at give et personligt Vidnesbyrd
om, hvad han var og virkede for Videnskaben og os, og først og
fremmest om, hvad hans Komme til Københavns Universitet for
21 Aar siden betød. At dette betød overordentlig meget, deraf
kan vistnok ingen have faaet et mere levende og slaaende
Indtryk end vi, der tilfældigvis vare medicinske Studenter ved hans
Forgænger Eschrichts Død, og som saaledes dannede denne
fysiologiske Lærers sidste Hold.

Eschrichts store Berømmelse knyttede sig hovedsagelig til
en Videnskabsgren, der for nogle Decennier siden spillede en
Hovedrolle ogsaa for Lægevidenskaben, den komparative
Anatomi, idet Datidens Fysiologer søgte at komme til Klarhed om
Organismens indviklede Livsytringer ved sammenlignende
anatomiske Undersøgelser over Dyrearternes Organer og deres
Udviklingsforhold. Eschrichts Foredrag var genialt spillende og
fængslende, hvad der ogsaa noksom var den store Almenhed
bekendt ved de talrige populære Foredrag, han holdt i
Industriforeningen og andensteds; han havde et begejstret Syn paa al

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 22:05:04 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1885/0876.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free