- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
868

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Dr. med. Jul. Petersen: Peter Ludvig Panum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det var en hel ny, fra Eschrichts Fysiologi ganske
forskellig Forskningsverden, en Undersøgelse med nye indviklede
Hjælpemidler af mangesidig Art, men alle med afgjort Sigte paa
Eksakthed i Faststillelse af bestemte Kendsgerninger, en
Forskning lige saa alvorlig og besværlig som Arbejdet hos Eschricht
havde været let. Jeg arbejdede nu en Vinter igennem paa dette
Sted — for øvrigt ved tilstødende uheldige Omstændigheder uden
at komme til nogen videre Udvikling i mine Studier —, men
stadig nydende godt af min nye Lærers utrættelige Vejledning og
Undervisning. Panum levede helt og ideelt for sin
naturvidenskabelige Sandhedssøgen og for at meddele denne Stræben til
sine Disciple, hvem han desuden let og sikkert maatte knytte til
sig ved sin ligefremme og uskrømtede Elskværdighed, der altid
blev sig selv lig — han forlangte kun, men rigtignok ogsaa med
peremptorisk Bestemthed, at de skulde stræbe efter at arbejde
alvorlig og sanddru i ægte naturvidenskabelig Aand. Han
underviste mig ikke alene i Fysiologiens nye Metoder og den dertil
hørende Fundamentalkundskab, men han stillede sig tillige, og
det er netop meget karakteristisk for hans Personlighed, straks i
privat venskabeligt Forhold til den unge Discipel, der under Besøg
i hans udmærkede og gæstfrie Hjem ogsaa fik Lejlighed til at nyde
godt af en mere almindelig Undervisning gennem Skildringer af
Fysiologiens og Patologiens Udviklingsgang i Tyskland og
Frankrig og af hans egen Udvikling i Sammenhæng dermed, hans
nære Forhold til de store Forskere, som i hine Lande brød nye
Baner for Lægevidenskaben, navnlig Claude Bernard i Paris og
Virchow i Wurzburg. Denne sidstes Bekendtskab havde Panmn
allerede gjort 1847 under sin første Udenlandsrejse til Berlin og
paa det interessante Tidspunkt, hvor denne verdensberømte tyske
Lærde endnu stod i sin ildfulde Ungdomsgæring med store Planer
om at reformere Videnskaben, og endnu mere svimlende Planer
til hele Samfundets Reform i demokratisk Retning. Disse sidste
fik i det følgende Aar deres mægtige Udslag i den i det mindste
til Dels af Virchow som Folketribun ledede revolutionære
Bevægelse i Berlin. Men jævnsides med den ivrige politiske Agitator
gik den ikke mindre ivrige videnskabelige Reformator, og endnu
i samme Aar begyndte han Udgivelsen af sit banebrydende Arkiv,
i hvis første Bind han straks optog en Oversættelse af Panums
kort i Forvejen udkomne Debutarbejde, de betydningsfulde
Iagttagelser af en Mæslingeepidemi paa Færøerne, hvori den unge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0878.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free