- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
872

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Dr. med. Jul. Petersen: Peter Ludvig Panum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Arbejder (saaledes Undersøgelser over komprimeret Lufts
Indflydelse og forskellige Stofskifteundersøgelser); men en særlig
omfattende Betydning fik hans nye Laboratorium hurtig derved, at
det overhovedet var det eneste Sted, hvor lægevidenskabelige
eksperimentelle Undersøgelser kunde foretages, og derfor blev
benyttet af alle, ældre og yngre, der gave sig af med saadanne, og
som paa dette Sted oven i Købet kunde nyde godt af hans
overlegne Erfaring og altid redebonne Vejledning.

Stærkt optagen, som Panum var af de mange Medicineres
Undervisning, følte han snart det ønskelige i at kunne byde dem
en formaalstjænlig trykt Vejledning, navnlig da ingen af de da
foreliggende fysiologiske Haandbøger tilfredsstillede ham i saa
Henseende. Allerede 1865 havde han det første Hæfte af dette
Værk færdigt, hvilket oprindelig fører det beskedne Navn af
»Erindringsord til Forelæsninger over Fysiologien«, men i
Virkeligheden udgør en komplet og udmærket Haandbog, hvor man
kan finde den nøjagtigste og paalideligste Oplysning om alle
fysiologiske Data. Dette Panums Hovedværk, som han allerede
fik fuldendt 1872, er i høj Grad karakteristisk og originalt, helt
igennem præget af hans ejendommelige Aandsretning, hans
ædruelig kritiske Opfattelse, som bestandig lod ham holde alle
Hypoteser og ikke ganske faststillede Resultater strængt ude fra de
sikre Kendsgerninger. Men denne konsekvent og logisk
gennemførte Tendens har sikkert gjort Bogen mindre let læselig, navnlig
vanskeligere for de studerende at tilegne sig, og vistnok i Følelsen
heraf tager han i den for et Par Aar siden begyndte nye Udgave
Teorierne igen noget mere til Naade, hvorved Fremstillingen
bliver meget livligere. Des værre er der af denne Udgave kun
udkommet nogle faa Hæfter, dels udgivne af Panum selv, dels
efter hans Død af hans Assistent, Dr. Bohr. Det første Hæfte er
særlig mærkeligt derved, at han udførligt og med hele sin
Autoritets Vægt optræder mod Dyrebeskytternes uklare Agitation i
Vivi-sektionsspørgsmaalet, imødegaar deres løse Argumenter og klart
viser Dyreeksperimenternes Nødvendighed for Videnskaben.

Medens Panum i Kiel hovedsagelig satte sin store Kraft
ind paa rent videnskabelige Arbejder, viser han i København en
mere fremtrædende Tendens til at virke for Videnskabens
Anvendelse i praktisk Retning, til Nytteudbytte. Saaledes ligger der
allerede i hans første større videnskabelige Arbejde i København:
»Bidrag til Bedømmelse af Fødemidlernes Næringsværdi«, publiceret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0882.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free