- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
874

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Dr. med. Jul. Petersen: Peter Ludvig Panum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hans første og hans sidste. Patriot som han var trods nogen,
dvælede han med dyb Sorg ved de Vanskeligheder ogsaa med
Hensyn til Videnskaben, der betingedes af vort stakkels
lemlæstede Lands Lidenhed, og kun i en nøje og solidarisk
Sammenslutning mellem Lægeverdenen i de nordiske Lande saa’ han Haab
om større Fremgang. Han blev saaledes paa dette Omraade en
energisk Agitator for en virkelig praktisk Skandinavisme, og skønt
Modstanden, navnlig fra Sverrigs Side, paa enkelte Punkter, hvor
han vovede sig for vidt frem, blev for stærk til at kunne brydes,
var det dog noget ret betydeligt, han opnaaede. Paa det
skandinaviske Naturforskermøde i Christiania — det første af den Art
Møder, Panum som Professor i København deltog i — fik han
saaledes vedtaget, at der skulde afholdes periodiske skandinaviske
Lægemøder i Göteborg, hvilke ogsaa mider betydelig Tilslutning
fandt Sted 1870 og 1876, og paa hvilke blandt andet paa
Pa-nums Forslag gennemførtes Oprettelsen af en staaende Kommission
for gensidige Meddelelser om de medicinske Undervisningsforhold
ved de nordiske Universiteter og om Medicinalvæsenet i det hele
i de skandinaviske Lande. Ligeledes vedtoges paa Mødet i
Christiania ved Samvirken af Panum og Prof. Key i Stockholm
Oprettelsen af nordisk medicinsk Arkiv som et Fællesorgan for disse
Landes lægevidenskabelige Arbejder. Endnu tidligere havde
Panum allerede organiseret et Korps af københavnske Læger, der
gav Referater fra alle nordiske Tidsskrifter til et af Tysklands
største Samleværker.

Det var ogsaa den samme ivrige Tragten efter at skaffe
Danmarks Lægevidenskab større almindelig Paaagtelse, som
efler-haanden bragte ham til at interessere sig for de internationale
Lægekongresser, der som en i deres .Oprindelse specifik fransk
Institution længe vare forblevne temmelig upaaagtede af det
toneangivende medicinske Tyskland ligesom ogsaa af Lægerne i de
skandinaviske Lande. Panum var en af de meget fremragende
og aktive Deltagere i den store Kongres i London 1881 og sluttede
sig med Frejdighed til den daværende Kongreskomites Tanke
om at afholde den næste internationale Sammenkomst i et af
de nordiske Landes Hovedstæder og særlig i København. Trods
megen Modstand og forsigtig Tvivlen fra danske Kollegers Side,
fik Panum ved Anvendelsen af sin gamle, uovervindelige Energi
gennemført, at den 8de internationale Kongres skulde afholdes i
København, og da han som vort ^medicinske [Fakultets berømte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0884.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free