Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Cand. phil. L. Bruun: For god!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en forunderlig Lyst til at gaa hen og sætte sig paa hans Skød og
putte sig op under hans Skæg; men hun turde naturligvis ikke.
For der var det mærkværdige ved det, at trods Ångesten,
den usynlige Skillemur, var Faderen dog den, som hun kom
nærmest i sine Tanker og i Grunden holdt mest af.
Moderen var altid god og eftergivende, og med hende kunde
hun faa det, ligesom hun vilde — og naar hun var uartig, saa
bare græd Moderen, og saa kyssede hun hende, og saa var det
godt igen. Derfor skulde det ogsaa altid være Moderen, hun
skulde have Lov af, naar hun vildfe noget, der kunde være
Tvivl om.
Dette mærkede selvfølgelig Faderen og der kom noget haardt
og koldt mellem ham og Moderen, ligesom en stille og stadig
Bebrejdelse, fordi hun røvede al Barnets Kærlighed, saa der intet blev til
ham — og paa saadan en billig Maade, bare ved at være mild,
hvor hun burde være stræng.
Han havde en god Dagløn, for han var noget mere end
almindelig Daglejer, og da han en Gang havde faaet Forhøjelse i Lønnen, var
det første, han gjorde, at gaa hen og købe sig en stor, ækel Køter
af dansk Race, naturligvis ikke ægte. En sort Pudel havde han
i Forvejen. De blev skrapt dresserede med Halsbaand og
Hundepisk, der hang paa Væggen, men ikke blev meget brugt, for saa
snart han saa til dem, luskede de af med Halen imellem Benene.
Ogsaa hun havde en uvilkaarlig Respekt for den Hundepisk, og naar
hun havde gjort noget, hun ikke maatte, og gik omkring med en
ond Samvittigheds Forventning, kunde det formelig ryste i hende,
naar den tilfældigsvis faldt hende i Øje; for hun vidste, at han altid
var retfærdig. For Resten holdt hun meget af Hundene og plejede
at søge Trøst hos dem for sine Kærestesorger og tørre sine Taarer
af i Pudelens lange Øren.
Naar hun om Morgenen vaagnede i sin lille Træsæng, hørte
hun gærne Moderen rumstere i Køkkenet, og saa laa hun en
Timestid i halvvaagen Tilstand, og denne Tid var næsten den
behageligste i Døgnet. Hun sov ikke; hun var heller ikke vaagen; som
fra en anden Verden naaede Lyden i Køkkenet hendes Øre og
fremkaldte Billeder af forunderlig æventyrlig Natur.
Og naar hun saa blev vækket af Moderen, klædte hun sig
hurtig paa, trykkede sig ved at vaske sig i det kolde Vand, og
saa slentrede hun med store Øjne hen ad Gaden, indtog sin Plads
i Skolestuen og hørte paa, hvad en fattig Almuelærerinde vidste
Tilskueren. 1885. 59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
