Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Cand. phil. L. Bruun: For god!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mig kysse Dem og dansede med mig alle de mange Gange, saa
at jeg maatte tro, at De vilde som jeg vilde — og saadan en
Glæde, De forvoldte mig derved — saa laa’ De, jeg skammer
mig næsten ved at sige det paa deres Vegne, i med Løjtnanten,
som De ogsaa narrede, og saadan skiftede De. Og jeg var saa glad
og jeg havde fast bestemt, at jeg vilde spørge Dem, om det
skulde blive det faste for hele Livet mellem os to — og da jeg ikke
fik sagt det sidste Gang, saa var det min Agt, at jeg vilde have
sagt det til Dem i Aften, hvis ikke Forsynet og andre uforudsete
Omstændigheder havde lagt sig imellem — og jeg hører ellers
ikke til dem, som sviner omkring paa Knejper; men jeg var
traurig anbelangende den nye Livsbestemmelse, for jeg havde jo
ikke farlig meget at gifte mig paa — og saa sad jeg en
Eftermiddag inde i Kælderen paa Hjørnet af Strandgaden, og dér
kom jeg i Snak med saadan en Oppasser, og han fortalte mig
bare for Grineri en Historie om hans Løjtnant; men da han saa
nævnede Deres Navn, blev jeg flintende gal og bandte paa, det
var Løgn; men saa beviste han mig over ved.Udskriften paa et
Brev, som han skulde bringe Dem fra sin Herre.
Og da var det, som om én havde sparket mig i Ansigtet,
da jeg fik det at vide, og det var kun med stor Møje, at jeg
holdt mig fra at slaa et Øje ind paa Oppasseren til det Asen af
en Løjtnant — undskyld jeg siger det; men det mener jeg.
Og aldrig har jeg været saa bedrøvet, og jeg drev op ad
Gaden og kom ned ved Havnen uden at jeg véd af hvordan; dér
mødte jeg en Kaptain, som jeg kendte; han slog Klo i mig, og
saa lod jeg mig hyre som anden Styrmand paa »Haabets Anker«,
der farer paa Ostindien, — og naar De i Aften faar dette Brev, er
»Haabets Anker« ikke mere her.
Nu er jeg færdig, og da De vel skal op til Løjtnanten, kan
jeg sagtens tænke, saa vil jeg ikke længer spilde Tiden for Dem
— dog det mener jeg ikke, at jeg gør.
Og naar jeg tænker paa de glade Timer, da jeg troede at
have fundet det Sted, hvor to kunde blive lykkelige ved hinanden i
Ærbarhed, saa sidder det mig ligesom paa tværs oppe i Halsen
af Sorg — og ikke skal De tro, at det er Storsindethed af mig.
naar jeg siger, at det er ikke for min egen, men for Deres Skyld.
For naar jeg tænker paa dine Øjne — saa har jeg aldrig
sét noget saa rart.
Og derfor vil jeg ønske, at Gud vil bevare Dig — og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
