- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
899

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Cand. phil. L. Bruun: For god!

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skulde jeg nogensinde høre, at Du er kommen paa de rigtig
galeste Veje, saa tror jeg, at jeg tager min Død derover, for
hvad Du end har gjort mod’ mig og Dig selv, saa siger dit Ansigt
mig, at dertil er Du meget, meget for god.

Farvel og Tak for den Tid, som jeg aldrig kan glemme.

Jacob Anderson.

Tænk en Gang imellem paa mig, hvis Du kan have Glæde deraf.

Styrmanden og en anden Sømand fandt hende liggende
udenfor Vinduet med Hovedet ud fra Muren og Brevet fast knuget
i Haanden.

De fik hende rejst op og bar hende ind i Køkkenværelset
bag Estraden. Her blev hun varmet op. De hældte
Brændevin i hende og saa kom hun til sig selv.

Hun kyssede Brevet og græd stille.

Saa puttede hun det i Lommen og faldt hen i en underlig
Sløvhedstilstand.

Styrmanden gav hende Kognak at drikke for at stramme
hende op. Det brændte hende i Halsen; men det var ligesom
det derved døvede de smertelige Tanker.

Hun greb begærlig efter Glasset og drak det helt ud.

Musiken og de dansendes Trin, Livet og Lyset skinnede
og lød ind fra Pavillonen.

Saa vilde hun have mere Kognak.

Hun rejste sig op. Øjnene skinnede med en egen tinagtig
Glans. Hun slog ud med Armene; saa greb hun Styrmanden i
Armen, saa’ ham ind i Ansigtet og sagde med et underligt, halvt
fjollet, halv opmærksomt Blik:

»Jeg er meget, meget for god! ikke sandt?€ —

Og da han saa’ forundret paa hende, slog hun en høj
Latter op, tog hans Arm og trak ham med ind for at danse.

Hendes Bevægelser var slingrende. Der stod et Smil
midt mellem Latter og Graad om hendes Mund. Øjnene var
usædvanlig skinnende, og alle saa’ forundret paa hende.

Hun dansede vildt og slog med Hovedet fra den ene til
den anden Side i Takt med Musiken.

Imellem Dansene forlangte hun hele Tiden det samme, som
de havde givet hende at drikke for lidt siden; hun vidste ikke,
hvad det var.

Hun talte meget højt og nynnede uafladelig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0909.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free