- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
900

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Cand. phil. L. Bruun: For god!

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Da Dansen var forbi, aftalte de 2 Mænd, der havde fundet
hende, at følge hende hjem, da hun ikke var ædru. Men hun
vilde intet have med dem at bestille,’ og medens de betalte, hvad
de havde nydt, var hun forsvunden.

De ledte, men fandt hende ikke. Saa blev de kede deraf.

Hun var gaaet bag om Anlæget, hvori Pavillonen laa, ad
en lille Sti langs med en Grøft

I Begyndelsen gik hun og talte højt med sig selv, gjorde
Dansetrin og nynnede dertil.

Men lidt efter lidt blev hun mere stille, og tilsidst gik hun
med bøjet Hoved, medens Taarerne trillede ned ad hendes Kinder.

Nu var alt forbi!

Alt forbi! hun stod alene tilbage.

Og nu var der stængt for Lykken!

Det kunde han aldrig glemme hende! aldrig glemme hende.

Var hun da saa vidunderlig slet?

Ja, det var hun !

Hvor skulde hun gaa hen?

Hjem? og lægge sig, alene, forladt i det mørke, kolde
Kammer hos de fremmede Folk, som i Morgen vilde skænde paa
hende?

Hun havde ikke et Sted, hvor hun kunde støtte sit Hoved
til i Kærlighed — ikke et Sted!

Hun kom til at tænke paa alle de Smaapiger, der laa
indenfor alle disse kolde, graa Mure, og som alle havde en kær
Haand til at klappe dem paa Kinden.

En kær Haand til at klappe paa Kinden.

Lille Mo’r, lille Mo’r! hviskede hun og spidsede Munden
til et Kys som et lille Barn.

Og Fa’r, hvor længe var det siden, at han havdo kysset

hende.

Meget længe siden! over 2 Aar.

Kære, gode, lille Fa’r; hun ønskede, at han vilde prygle
hende, piske hende, gøre alt, naar han bare vilde kysse hende,
bare ganske fint, eller lægge sin Haand paa hendes Haar eller
se mildt til hende.

Uden at tænke derover var hun slaaet ind paa den Gade,
der førte til hendes Forældres Hus, i Steden for til det Hus,
hvor hun tjænte.

Hun huskede, hvor mange Gange hun som lille Pige var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0910.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free