Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Pastor J. Bjerre: Kristendommens Forhold til Radikalismen og fritænkeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
større ydre Frihed og bedre timelige Kaar, peger han altid indad
og opad til »det ene fornødne«, og viser, saa klart som
muligt, at han ikke vilde tage Del i politiske eller sociale
Stridigheder eller have det mindste at gøre med Ordningen af
denne Verdens Anliggender (jvfr. Math. 22; 21. Joh. 8, 33—36,
og især Lucas 12, 13 o. s. v.). Det samme gælder hans Apostle
(jvfr. 1 Peter 2, 16. 2 Peter 2, 19. Rom. 6, 16 o. s. v.). Der
er i deres Gerning ikke fjærneste Spor af Virken for ydre
Reformer, men meget mere Formaninger til de Kristne om ikke at
bryde sig om deres ydre Stand og Stilling i Verden; »ti hvo som
er kaldet i Herren som Træl, han er Herrens frigivne, og hvo
som er kaldet som fri, ban er Herrens Træl (1 Gor. 7, 12). Fra
det første til det sidste Blad i det n. T. fremgaar det klart af
alt, hvad der bliver sagt, at Kristus var ikke komnlen for at
oprette et bedre jordisk Rige, men for at oprette et aandeligt
Rige »med Retfærdighed, Fred og Glæde i den Helligaand« og
»gøre Syndere salige«. Og jo mere den Kristne gør Alvor af
at følge Kristus efter, jo mere vil han føle, at han har sit
egentlige Borgerskab i Guds Rige og at dette bliver mere og
mere alt for ham. Uden dets Fred er han pint og ængstet,
og uden dets Salighedshaab er han et fortvivlet Menneske; men
med Guds Riges Fred og Trøst og Haab er han glad midt under
Trængsler og vokser til med Apostlen »ikke at regne al
Verdens Lidelse«, endsige da hvilke sociale eller politiske Tilstande,
der hersker i det Land, hvor han lever. Dermed skal vel
ikke være sagt, at dette sidste skal være den Kristne ligegyldigt.
Tvært imod. Som den Kristne ved sin Stræben efter at opfylde
Kærlighedsbudet indirekte bidrager til at dette kommer til at
sætte sit Stempel paa Reformerne i det jordiske Fædreland,
saaledes maa det vel ogsaa i Almindelighed set siges at høre
med til hans jordiske Borgerpligter, at han bidrager direkte
dertil, tager Del i Reformarbejdet og er med til at fremme sit
Lands Civilisation og Kultur. De Humanitetsbestræbelser, som
Kristendommen har bragt Liv ind i, kan igen blive til Gavn for
Kristendommen, og det er vel netop én af vor Tids store
Opgaver, at knytte en inderligere Forbindelse mellem Humanitet og
Kristendom. Men i saadanne Tider gælder det ogsaa særlig for
de Kristne at tage sig i vare for at lukke for de kristelige
Livskilder og lade Kristendommen gaa op i Humanitet, for saa igen
at lade de humane Bestræbelser gaa op i et rastløst Arbejde paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
