Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Pastor J. Bjerre: Kristendommens Forhold til Radikalismen og fritænkeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ydre Reformer, og det er det som jeg synes, at Pastor Jensen
ikke tilstrækkelig har vogtet sig for. Han vilde vel sagtens dertil
svare, at fordi han indskærper Loven, fornægter han ikke
Evangeliet, fordi han maner til Reformarbejde, underkender han ikke
den Kristnes særlige Arbejde paa Guds Riges Befæstelse i Hjærtet,
men for mig staar det rigtignok ikke desto mindre som
uomtvisteligt, at vilde de Kristne give sig af med Reformarbejde i den
Grad og i den Udstrækning, som Pastor Jensen antyder, saa vilde
de meget snart komme til at mærke, at deres Kristenliv tabte i
Alvor, Kraft og Varme Dag for Dag, og at de havde ledet dem,
de vilde hjælpe, bort fra den sande Hjælp og ført dem ind i en
afguderisk Tro paa ydre Foranstaltninger og i‘det hele i en
Tilstand, der var saa ugunstig som vel muligt for Tilegnelse af
kristeligt Liv. Den Kristne maa da heller ikke anse det for en
Tilfældighed, at Kristenhedens dybeste Aander altid har advaret
imod at komme for langt ud i Periferien og været bange for at
kalde for meget paa det i Mennesket, der blot vil fremad i denne
Verden, og særlig for at løsne ydre Baand, hvor der manglede
indre Befæstelse. De har haft en Fornemmelse af at
Utilfredshed, Begærlighed og Trang til at sønderrive alle Baand let lader
sig fremkalde i syndige Menneskehjærter, og derfor har de holdt
igen og saa ofte imod den abstrakte, formelle Friheds
utaal-modige Apostle sat Augustins Ord »Deo servire summa libertas«
(at tjæne Gud er den højeste Frihed). Det er jo da ogsaa en
Kendsgerning, at som Kristendommen ofte har baaret sine rigeste
Frugter under næsteh fortvivlede jordiske Forhold og vist sin
Kraft til at overvinde alt, saaledes er der intet, der mere har
svækket den end naar Arbejdet paa denne Verdens Fremgang
er traadt i Forgrunden og har truet med at lægge Beslag paa
alt. Der kunde derfor ogsaa være grumme meget at bemærke
om den Reformsyge, der har grebet mange i den nuværende
Slægt, saa det næsten synes dem, at det Liv er spildt, der ikke
har været anvendt til at frembringe Omvæltninger i det
be-staaende. Jeg skal dog af-Hensyn til Pladsen ikke komme videre
ind herpaa, men slutte med at minde om, at én Ting er det at
arbejde paa, at Kristenlivet ikke bliver et sygelig asketisk eller
rugende Drømmeliv, men et sundt og kraftigt Liv, der slaar
Rod og bærer Frugt i den virkelige Verden, noget ganske andet
at gøre det hele i den Grad til »fortyndet Aandelighed*, som
mange i vore Dage øjensynlig er stærkt fristede til.
Tilskueren. 1S85. 61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
