Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Pastor J. Bjerre: Kristendommens Forhold til Radikalismen og fritænkeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et skjult Dyb af tærende Lidelse og Skuffelse. Det Liv, der
tager sig saa ubeskriveligt smerteligt ud, naar man ser det
uden-fra, kommer vi til at se anderledes paa, naar vi begynde at
forstaa, hvad Livet er i sig selv, hvad der kan vindes ud af
alvorligt og godt Arbejde, bygges op af sand Lykke paa de
drømte Lykkeslottes Ruiner. Og er det ogsaa forbunden med
stadig Kaonp, at arbejde saaiedes, at det virkelig giver
Samvittighedsfred, saa maa den Kristne jo betænke, hvad Guds Ord
indskærper fra første til sidste Blad, at han ikke er sat her
i Verden først og fremmest for at nyde, men for -at beredes og
modnes for et højere Lir, og enhver Kristen, hvordan han end
er stillet, vil dog altid have saa megen Kamp i Verden, at han
stadig maa mindes Pauli Ord 1 Cor. 15, 19: »haabede vi alene
paa Kristus i denne Verden, da var vi de elendigste af alle
Mennesker«, i ■ . ’■
Det er med en vis Modstræben, jeg minder om, at vi
Kristne skal se paa selve Arbejdet, og hvad: Kaarene angaar
lægge alt i hans Haand, »der gør fattig og rig, nedtrykker og
ophøjer«, efter som det er enhver tjaenhgst. ikke fobdi den
Slags Betragtninger saa ofte blive mødte, selv af Folk, der vil
kalde sig Kristne, med haanende Tilraab om, at man givar
Stene for Brød o. s. v., ti det er mig ganske ligegyldigt, men
fordi jeg jo godt ved, at vi Kristne vokse langsomt i at
værdsætte de sande Livsværdier efter Fortjæneste, og fordi jeg
heller ikke har tabt af Syne, at som der gives Mennesker, for
hvem strænge Kaar øjensynlig har været som Smeltedigler til at
bringe noget ud af deres Liv, som ellers aldrig var kommet frem,
saa er der ogsaa andre, for hvem, tilsyneladende i alt Fald, de
strænge Kaar er bievne til en opslidende, sjælefortærende
Trædemølle, i hvilken alt gaar til Grunde. Men jeg formaar paa den
anden Side ikke at indse, hvorledes man kan komme til en
virkelig sand Opfattelse af det kristelige Samfundsideal, uden
ogsaa at drage denne Side af Sagen frem. Ti det maa jo dog
være klart for alle, at der bliver en himmelvid Forskel i
Opfattelsen, enten vi betragter alt hvad der kaldes Syndens Følger:
Fattigdom, Sygdom eller hvilken Trængsel og Sorg det nu
er, som lige saa mange Ulykkef, fordi vi ikke spørge om
noget Udbytte af Livet, men kun om at have det godt, eller
vi betragte selve Synden som den egentlige Ulykke og dens
Følger som Opdragelsesmidler i Guds Haand, hvorom vi ikke ved,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
