- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
917

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Pastor J. Bjerre: Kristendommens Forhold til Radikalismen og fritænkeriet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hvor meget hvert enkelt Menneske har Behov. Ser vi paa denne
Verden som den eneste, vil enhver retfærdig Stræben gaa ud
paa en fuldkommen lige Deling af alle dens Goder, men ser vi
derimod paa den som en Arbejdsmark for Guds Rige, vil vor
Stræben for de timelige Kaar i alt væsentligt være rettet paa, at
alle kan have, hvad Skriften kalder »Føde og Klædec, kan have
saadanne timelige Kaar, at de aandelige ikke lide derved. Vi
vil vel arbejde uafladelig paa at lindre al virkelig Nød; men i
øvrigt vil vor Stræben ikke først og fremmest stile imod
behagelige ydre Kaar, som om disse var noget virkeligt Væm imod
de store Sorger i Livet eller mod at sætte det bedste i Livet
til, men vor Stræben vil stadig gaa ud paa, at vi alle, hver i sin
Stand og Stilling, kan faa virkelig lige Adgang til Livets højeste
Goder, at vi alle under Arbejdet kan blive gennem trængte af den
Karakterrenhed, den Sjælsadel og Hjærtedannelse, der er Kærnen
i al sand Lykke.

Det er det kristelige Samfundsideal, som det stilier sig for
mig; jeg kan derfor ikke gaa ind paa Pastor Jensens Paastand, at
det skulde være meget radikalt i social Henseende, endog
radikalere end Fritænkernes, og hvad der her er anført om det sociale
Samfundsideal, gælder til Déls ogsaa om det politiske. IV.

IV.

Folkesuverænitetstanken er jo, trods alle Henvisninger til
de nordamerikanske Nybyggere, som fuldbaaret Foster først født
til Verden af Naturalismens Fader, J. J. Rousseau, den Mand,
hvis Valgsprog det var at vende tilbage til den sanselige Natur
med Fornægtelse af den højere aandelige, og som selv atter og
atter udtrykkelig udtaler, at hans Udgangspunkt og Grundprincip
var, »at Mennesket er af Naturen et godt Væsen, i hvis Hjærte
der ikke er andet forkert end det, som Kulturen bringer derind«.
Det var Rousseau’s Skrifter, der mere end noget andet
bevirkede den franske Revolution, og det er Rousseau’s Ideer om
Menneskeslægten som en forskelsløs Enhed og sin egen højeste
Øvrighed, i Forbindelse med den rationalistiske Forgudelse af
Kundskaber og Dannelse, der mer eller mindre ligger til Grund
for alle de Statsteorier og Forfatningsformer, der munde ud i
Folkesuverænitet. Men er der noget som strider imod Kristen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0927.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free