Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Pastor J. Bjerre: Kristendommens Forhold til Radikalismen og fritænkeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilegne sig den Sandhed, hvorpaa han skal tro, da vil der ganske
naturlig af tvivlende, men aandelig anlagte Naturer blive gjort
mange Forsøg paa ad, som de mener, mere aandelig, mere
videnskabelig, empirisk, filosofisk Vej, at komme til Kristendommens
»Kærne«, til en Kristendom, der bedre kan assimileres med den
moderne Verdensanskuelse. Det meste af alt dette skriver sig
vel ganske vist kun fra noget sygeligt og nedbrudt i Slægtens
Konstitution og en dermed sammenhængende fuldkommen
Miskendelse af Troens Væsen, og det er kun med den største
Bekymring, man kan se Mennesker give sig ind i noget, der
hyppigt kun fører til store Vildfarelser eller til det trætte Sinds
Slaphed og Lede for alle aandelige Anstrængelser, men det
er jo dog imidlertid Aandsfænomener, der har deres Betydning,
og som jeg synes vi her hjemme for meget overse, naar der
stadig tales og skrives, som om der kun var de to Ting at vælge
imellem, en bogstavelig Bibeltro eller den fransk-engelske
Positivisme eller Naturalisme. I ethvert Tilfælde’ er det da klart, at
Definitionen hverken passer paa ortodokse eller heterodokse, og hvor
vanskeligt det overhovedet er i vore Dage, da der er saa talløse
Variationer i Erkendelsesprincipeme, at bedømme et Menneske efter
hans Stilling til disse istedenfor efter det Resultat,
han kommer til, kan maaske allerbedst belyses ved et
Eksempel fra den tyske Filosofi. Filosofen J. F. Herbart, hvis
Filo-t sofi for Tiden repræsenterer en Hovedretning, udtaler blandt
andet følgende: »Meine Psychologie erlaubt nicht an eine
eigent-liche Erkenntniss Gottes aus reiner Vemunft zu glauben, sondern
von aussen her muss das theoretische Element des Gläubens,
dass die biosse Idee von Gott ubersteigt, gegeben werden; dass es
in christlicher Offenbarung gegeben sei, kann ieh mir nicht
ge-fallen lassen, doch hier håbe ich keine Stimme«. Han mener i
Modsætning til Kant ad eksakt-filosofisk Vej at kunne hævde det
teleologiske Gudsbevis med største Sandsynlighed, og men«1 ora
den strænge Teisme, at den lader sig i sin etiske Renhed,
teleologiske Ophøjethed og æstetiske Skønhed vel anfægte, men aldrig
udslette«, og skønt han stiller sig helt indifferent overfor
Aaben-baringsordet, taler han dog om, at Troens teoretiske Moment maa
være givet oven fra, noget som den rene Monisme aldrig vil
anerkende; det turde vel ogsaa være vanskeligt at antage Troen
paa en personlig Gud og dog fornægte al Medhjælp fra hans
Side til Sandhedens Erkendelse, hvorledes man saa i øvrigt stiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
