Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Pastor J. Bjerre: Kristendommens Forhold til Radikalismen og fritænkeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viden, der befrier vor Aand uden samtidig at give den
Herredømme over sig selv, virker fordærvelig«. Saa forskelligt er
vort Syn paa denne Sag, og ikke mindre er det det i
Spørgs-maalet om Kvindeemancipationen eller paa Skønliteraturens
Om-raader. Fordi ogsaa vi maa sætte den subjektive, personlige
Sandhed højt, derfor kan vi dog aldrig, uden at slaa os selv paa
Munden, gaa saa vidt, som man indtil for nylig, i alt Fald i de
sidste 10 å 15 Aar, er gaaet ho6 os, saa at det »at være sand«,
ligegyldig om det var i ondt eller godt, var ved at blive
Indbegrebet af al Moral. Ingen Kristen, der tror paa Syndens
Realitet, kan underkende, at der kræves et Arbejde i Forsagelse og
Selvfornægtelse i alle Forhold i Livet, hvor der skal naas og
bevares noget i Sandhed godt, og han kan aldrig være med til i den
Grad »at døbe Lidenskaberne«, saa det i Virkeligheden ophæver
alt hvad vi forstaa ved Moral, ikke blot Ægteskabet i dets
nuværende Skikkelse, men i Virkeligheden al dybere Troskab, og
gør Livet noget nær til et Helvede for alle dem, der har andre
Strænge i deres Bryst end dem, der klinger i Naturtilstanden,
endsige da i den Natur, der er gennemsyret af en mer eller
mindre fordærvet Kulturs Raffinement. Hvad der her i et
Samfund, hvor dog næsten alle kalde sig Kristne, indtil for nylig i
lang Tid har været digtet og skrevet i illustrerede Blade,
Tidsskrifter og Aviser, uden at der nogensinde — vel af Frygt for
Raabet om Hykleri — er bleven taget ret alvorlig til
Genmæle derimod, er i Virkeligheden for det meste gaaet ud
paa at underminere det kristne Samfunds Grundpiller, og
det er dog vel meget forlangt, at Præsterne selv skulde tage
Del i det Pastor Jensen minder mig ved sin idelige Spotten
over vor Frygt for Fritænkerne om disse kvindelige Turister,
der stadig løber ud til den yderste Skrænt og derfra vinker til
Veninderne: Er I bange, vi er ikke bange! Nu vel, vi er heller
ikke bange for vort eget Vedkommende, Fremtoningen er jo ikke
saa ny for os som den gæroe vil gøre sig til, og som den vel er
for adskillige, og den er heller ikke saa mægtig, som den selv
tror. Men det er dog en Kendsgerning, som Sandheden byder
at indrømme, at den har erobret ikke saa lidt af den
aandsdannede Verden og begyndt tyddig at sætte sine Spor i mange
Landes Institutioner, Love og Sæder, saa vel som i Videnskab og
Kunst, og derfor er vi unægtelig bange, ikke for osselv, men for de
mange Tusender, der i aandelige Spørgsmaal er omtrent lige saa
Tilskueren. 1885. 62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
