- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
932

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Pador Henning Jensen: Randbemærkninger til Pastor Bjerre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Barmhjærtighed, som Pastor B. siger, men ligesom jeg selv gærne
vil trænge saa lidt som muligt til den Slags Barmhjærtighed,
saadan tænker jeg ogsaa det gaär andre, — vel sagtens ogsaa
Pastor B.

Det er sandt nok, hvad Pastor B. skriver: »at den sande
Lykke og Velsignelse ikke kommer an paa, hvor meget eller
hvor lidt man har at arbejde med, o. s. v. o. s. v.« — men kan
Pastor B. og jeg paa en ordentlig Maade faa noget mere at leve
af, — ja, saamænd! tager vi det; og saadan er det akkurat med
Folk, som de er flest.

Saa gaar Pastor B. over til at behandle Folkesuveræniteten.
Hvad han siger om den Ting er ikke nyt. Det er den gamle
Lirekasse, han drejer paa, under hvis søvndyssende Toner mangen
Præst har skaffet sin Menighed en blid Slummer. Det gaar mig
undertiden saadan, naar én begynder paa en lang Argumentation,
som jeg har hørt 100 Gange før, at jeg, for at slippe for det
hele, siger ja til det altsammen. Havde jeg hørt Pastor B.
mundtlig begynde paa denne lange Historie om
Folkesuveræniteten, saa havde jeg straks sagt: »Det er fuldkommen rigtigt. De
har i alle Henseender Ret;« — det er den eneste Maade,
hvor-paa man muligvis kan slippe for en slig Salve af Trivialiteter.

Sagen er den, at i Virkeligheden er der intet at sige til en
saadan Række almindelige Betragtninger mod Folkesuveræniteten,
som enhver Redaktør af en lille Højreavis kan skrive sammen.
Men det komiske er, at vedkommende Redaktør — i dette
Tilfælde Pastor B. — ikke har mindste Anelse om, at man kan
komme med en Række Betragtninger, der er mindst 3 Gange saa
lang og 4 Gange saa slaaende imod en hvilken som helst anden
Suverænitet end Folkesuveræniteten. Naar Pastor B. tager
Teologen fangen et Øjeblik, vil han mindes, at der lader sig sige en
hel Del imod Kongernes Suverænitet, Adelens Suverænitet og
Gejstlighedens Suverænitet. Han synes at sammenfatte sine
Indvendinger mod Folkesuveræniteten deri, at den fornægter
Syndens Realitet. Denne Indvending kan ganske vist ikke
gøres mod Kongernes Suverænitet. De suveræne Konger har et
Synderegister at opvise af en saadan Længde, at det absolut
udelukker enhver Tanke om, overfor dem, at fornægte »Syndens
Realitet«. At Folkesuveræniteten ogsaa vil faa et ret antageligt
Register at opvise, er der vel Rimelighed for. Men det er for
det første en Trøst at vide, at værre end de suveræne Kongers

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0942.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free