Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Cand. phil. V. Stuckenberg: Bethlehemsstjærnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Strømmen bærer hen, hvor ingen véd,
den drukner Blomsterne og splitter Baalet,
selv Stjæmen, der hin Nat stod tusendstraalet,
sank slukket bag en Braadsøs Skumkam ned.
Da myIdred alt det gamle op paany,
bag andre Former kun, i andre Klæder,
og bredte tæt sig paa de gamle Sæder
og kvalte hver en Røst, der vilde kny;
en skytung Dag steg af et solmildt Gry,
hvert Vaarbud knustes i Laviners Torden,
Sandørkner bredte sig, og rundt om Jorden
stod atter Støvet højt i Hvirvelsky.
Og Livet vaagned af sin Foraarsrus
og staar endnu af Rusens Syner blindet,
men Hænderne er tomme kun, og Mindet
er Mindet om et Paradis i Grus;
træt lytter Livet til hvert Stormdrags Sus,
om og det mælde skal den nye Stjærne,
og rækker Haanden bønligt mod det Fjæme
og græder med hvert strandskræmt Bølgebrus.
Sløv og forsovet vandrer Jorden frem,
imellem gamle Stjærner Tanken vakler
og vender, træt af Troen paa Mirakler,
forpint tilbage til sit snævre Hjem;
men Aanden stadig har en Dør paa Klem,
og Haabet ikke fra sin Vagtpost viger,
før tindrende den nye Stjærne stiger
og peger mod det nye Bethlehem.
Viggo Stcckenberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
