- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
940

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - E. Skram: Efteraarsliteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kunnet tet sig i Forhold til deres Venner og, al deres
Selskabelighed, medens alt stod i den Grad tvivlsomt?« Dette sidder
hvor det skal, men naar der ikke gives haardere Slag i
Fortællingen, er der dem, som kunde ønske sig et betydelig
skrap-pere ført Tugtens Ris, og det er farligt for en Forfatter at
bibringe sine Læsere Forestillingen om, at han mulig ikke
fyldestgørende behandler den Sag, han har bragt paa Rane.

I det Behag, Lie fremkalder med sine »Otte Fortællinger«,
er der da den stundum næsten forsvundne, stundom stærkere
Understrøm af Betænkelighed, at man ikke kan slaa sig til Ro
med hans i høj Grad personlige Stil. Der maatte lige saa kort
kunne skrives mere indgaaende om de samme Æmner, —
Ligefuldt, saa længe han vil, er man bunden til hans Ord. Han
fortæller, saa at man uden Modstand bliver med ham paa de
hyggede Steder.

De seks andre Fortællinger staar ikke paa Højde med de
to her nævnte, men over dem alle hviler Foredragets Ynde som
Sollys en Bygevejrsdag over et rigt kuperet Landskab. »Alligatoren«
synes dog at være lovlig tynd i Spøgen.

Schandorph er efter god gammel Vane ogsaa mødt.
Han fører en Fortælling paa halvfemtehundrede Sider med sig,
»Det gamle Apotek«, hvori Begivenhederne foregaar i vore Dage.
— Den er ikke lykkedes. Schandorph indtager en for høj Rang
i vor Literatur, til at man skulde ville byde ham en Bedømmelse
sat paa Skruer. Der er Episoder i Fortællingen, som er
udmærket set og udmærket »gjort«, men i sin Helhed er den
forkert intoneret, og gennemført under Uheld.

Hovedfejlen stikker i Forfatterens overdrevne Syn paa sin
egen Beretning. Der er gjort for meget ud af alt Det begynder
i første Optrin i Apotekets gamle Have, da de unge Piger spiller
Ring og overraskes af Kaptejn Frick, og det fortsættes paa
næsten hver Side i Bogen, naar undtages de Kapitler, som
skildrer Pastor Brinckmanns Ægteskab med Fanny. Alt hvad
der angaar Teologens Liv som gift Mand og Præst .paa Landet
er fortræffeligt.

De unge Damer, som spiller Ring — det burde vel have været
Kroket, Ringspillet var paa Fortællingens Tidspunkt forlængst gaaet
af Mode — hører alle til Byens fikse Stab, de er omkring
atten-nitten Aar, altsaa vel forfarne i den Kunst ikke at lade sig for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0950.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free