Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - E. Skram: Efteraarsliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
smædelsen ved et Ægteskab, der er stivnet i Kulde. Det sidste,
den bitre Alvor, har foreløbig føjet sig bedst under hendes Pen.
I de muntre Sager buser nu og da et forsorent Udtryk frem, som
støder, fordi det ikke forberedes nok eller overhoved ikke passer,
og i Fremstillingen af de unge Pigers Fantasiliv kan den »tøsede«
Del undertiden bryde gennem Stilens Traade som Flagermus
igennem Spindelvæv. Fru Juel-Hansen er mere ærlig end hun
er behændig.
Tonen i disse Noveller er da fremfor alt tillidsfuld og aaben.
Den forudsætter, at det er alle om at gøre, at faa Sandheden at
vide, og saa byder den sig til, trofast i Klangen, og ikke altid
bekymret for, at Maaden bliver den skønsomst mulige.
Ikke heller er der som Regel Tid til at faa synderlig
meget sagt. De fire af Novellerne — »Meerah«, »Lille Karl«,
»De tolv smaa —« og »Konfirmanden« — er hver for sig kun
Stumper af en Viden, der for øvrigt er robust nok og sikker paa
sig selv; Skildringerne vil i Hovedtrækkene kunne staa deres
Prøve, og de, som drejer sig om halv- eller helvoksne Pigebørn,
har alle Førstehaandsstudiernes Fortrin. Man ser for sig de
rød-mussede Pigeansigter med de klare Øjne og’ de viltre Tanker.
I »Enlig« og »Tøbrud« lærer man saa Forfatterindens
kunstneriske Ævner helt at kende.
»Tøbrud« er det bedste af hvad Fru Juel-Hansen hidtil har
skrevet. Den lille Fortælling er sammenfattet med en i vor
Literatur temmelig enestaaende Energi. Den trænger ind til Fibrene
i en midaldrende Kvindes Sjæleliv og giver samtidig et fyldigt
Indtryk af de andre optrædende Personer. Den fyrretyveaarige
Dame har levet i et elendigt Ægteskab med en »aandstom Vellystning«,
hun er bleven bitter og haard, begge Sønnerne er gledet fra
hende, og i sin Ensomhed giver hun sig hen til endeløse Fantasier
om Lykke i Elskov. Den Mand, hun ikke maatte faa, da hun var
ung Pige, ægter hun nu i hede Drømme, og hver Aften tændes
Brudelysene paany. Saa rives hun pludselig ud af dette Skinliv.
Den ældste Søn gør et Forsøg paa at dræbe sig for falske Vekslers
Skyld og føres næste Dag i Arrest. Hun tilbringer Natten ved
hans Sæng, og gennem hendes Hjærne gaar Ångestens og
Selvbebrejdelsernes lange Tog. Da den saarede i det- graa Morgenlys
føres bort, tyer den yngste Søn forskræmt til hende; hun er bleven
Moder paany. Den hele Beretning spænder over Tidsrummet
fra Aften til Morgen og fylder ikke et Ark, men Optrinene er for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
