- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
953

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N. Neergaard: G. Brandes’ „Berlin“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gærne, at det mere er Tænkeren og Skribenten end
Generalfelt-marchallen, vi faa at se. Billedet bliver derfor ingenlunde usandt;
B. har villet fremhæve de Træk deri, som den vulgære
Betragtning er mest fristet til af overse, og han har haft sin Glæde af
at dvæle ved de Sider af Moltkes Personlighed, der ligge hans
egen nærmest. — Af Bismarck gives intet udført Portræt; man
lærer ham at kende saa i en, saa i en anden Forbindelse, og
tilsyneladende er det tilfældigt, hvad man faar at vide og hvad
der ties med. Men naar Læsningen er endt, former der sig ud af
alle de spredte Træk et levende Billede, som ikke let gaar én
af Minde.

Ingen har klarere end Brandes set den tyske Aands
Begrænsning. Stundum er det, som gisper han efter Luft midt i
al denne ulastelige Regelrethed; hvad han savner, selv hos de
bedste af den herskende Retning, selv hos en Moltke, er »den frie
Mands Præg«. Han respekterer den unge Slægts ihærdige
Arbejde, dens ypperlige Skole, dens fænomenale Dygtighed, men dog
raaber han sit klagende: »Sand:! < Sand I Sandk Det der gør, at
han, naar alt kommer til alt, føder sig aom en fremmed Fugl
blandt denne Slægt, er, at den ikke længere »føler simpelt og
menneskeligt«. Man arbejder og »stræber«, det er sandt, men
Maalet er snævert afstukket, og ud over det øjnes intet. Det
er en Slægt af »Specialister«. 1

B. siger et Sted, at hvis han var tysk Borger, gav han
Bismarck sin Stemme, og han motiverer det ved, at denne
Mand betegner »Initiativet, det geniale Vovestykke« i Modsætning til
Fremskridtspartiernes »tankefattige og uproduktive Konservatisme«.
Et Ord som dette maaler Forf.s Ævne til at se bort fra selv de
stærkeste personlige Sympatier og fælde sin Dom ene af reale
Grunde. Han føler sig ved »personlige, sociale og politiske
Baand« knyttet til Fremskridtspartierne, han ser, at Regeringen
hælder til den religiøse Reaktion og benytter sig af gamle
Stamme-og Standsfordomme, han oprøres dybt ved den samvittighedsløse
Benyttelse af Attentaterne til at kneble Personens og Tankens
Frihed, og dog vilde han efter rolig Overvejelse give Bismarck
sin Stemme. Saa vist som denne Udtalelse maa give os den
dybeste Agtelse for B.s Fordomsfrihed, saa vist vidner den om
nogen Miskendelse af de politiske Livsformers Betydning. Dr.
B. synes mig at være Realpolitiker i lidt for snæver Forstand.
I Anledning af en Artikel i et liberalt Blad, der betegner Tobaks-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0963.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free