- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
959

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Herman Bang: Teatrene (Efteraarssæsonen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lykkeligt, at den, som ledede Severin Abrahams’ første Skridt i Kunsten,
ikke skal se denne Teaterledelse, denne Opfattelse af Pligten mod Ungdommen,
hvem den store Mester viede hele sit Liv.

„Dagmarteatret* og Nationalscenen har færre unge Skuespillere. Direktør
Andersen sætter størst Pris paa Kunstnere, som har traadt deres Børnesko.
Hr. Martinius Nielsen — vel den af vor Generation, som snart længst har maalt
Rummet mellem Fonden og Suflørkassen — er paa Jærnbanegades Scene
Ungdommens Repræsentant. En selvsikker Rutine skæmmer ofte hans Spil. Han
overvælder os med et Væld af Uforstyrrelighed og Velklædthed. Han kan
formelig skinne af sin Positions Uangribelighed. Men til andre Tider — og
just da, naar Rollen stiller Fordringer til ham — griber han dybere ind og
skræller den falske Overlegenhed bort. Han bevæger os da ved fuldt ud
ægte Varme og en vis tidlig erhvervet Autoritet, som man næppe kan skatte
for højt.

Nationalscenen har af unge kun et Par Tenorister. Maaske venter i
Elevlogen et og andet ukendt Talent utaahnodigt paa Foraaret — for efter
tilbragte Læreaar ved Nationalscenen at kunne gaa til et af Privatteatrene.
Paa Scenen ses kun Hr. Mantzius. Smukt har han bøjet Nakke for den
akademiske Spilleart.

Saaledes vokser, spredt og uden Røgt, den Ungdom op, paa hvis
Udvikling vor Skuespilkunsts Fremtid beror. De, som vil tage de for Øjeblikket
styrende Personligheder ved vore Scener i Forsvar, vil sige, at Tiderne er for
haarde til, at en Privatdirektør ikke skulde have mer end nok at gøre med
akkurat at bjærge sig. Der bliver ham for stakket Tid til paa Købet at
bjærge Kunsten.

Der er til dette et og andet at svare. Hvad Nationalscenen angaar, kan
Svaret gives som et Spørgsmaal, og dette: Vilde vor statsunderstøttede
Skueplads’ Underskud ikke fremkomme lige saa nemt og med lidt større Udbytte
for Kunsten, hvis Teatret drog til sig og plejede eta Del af de unge Kræfter,
som nu slides ud saa helt resultatløst som ved „En Børsbarons* Teater? Eller
koster det maaske allerede saa rigeligt Besvær at frembringe Nationalscenens
Underskud, at man slet ikke tør vove dette Forsøg,

Svaret angaaende vore Privatteatre er givet saa ofte fer. Det er altid
givet uden en Skygge af et Resultat. Den, som alvorligt undersøger disse
Ting, har, som eneste Udbytte, bestandig kun høstet Utak. Nu vil han fange
denne sin Løn rigere end nogensinde før. Hvis Kritikeren før ikke atisaas
for en Ven, vil han nu blive udraabl som en Fjende.

Det skyldes — de daarlige Tider. Teaterdirektørerne tjæner ikke mere
Formuer. Det hænder endog, at de taber dem. Hvert Stykke, de spiller, er
deres sidste Kort. Selv de Kritikere, som i den gode Tid med størst Autoritet
revsede Privatteatrenes Mangel paa Enhed og Plan i Ledelsen, lader sig under
disse Forhold forlede til en skæbnesvanger Godhjærtethed, der undergraver
deres egen Indflydelse, uden dog at magte i Længden at gavne mogen Direktør.
Ti den øvrige — lavere — Kritik følger bevidst eller ubevidst efter; istedenfor
Kritik, som vejledede, har vi en Falbyden, som ingen vildleder. For Publikums
Sporsans desavouerer hurtigt og uhjælpeligt disse Avis-Sucees’er, der ikke har
andet Fodfæste end et vist Antal Spalter af opkonstruerede Ord.

Tilskueren. 1885. 64

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0969.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free