Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Iver Iversen: Mareridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flamme; — men vi havde jo faaet vore Lidenskaber for at
overvinde dem, det var bare en Prøvelse. —
Det kunde være en forunderlig betagende Fornemmelse, en
Gysning, naar en stor, køn Pige saa paa ham, — saadan som nu
hun, Malkepigen.
Han vendte Hovedet og saa hende gaa bag ved sig, sikker,
stor, smuk, vuggende i Hotterne, — hun lo; han skammede sig
over sig selv og gik irriteret videre. —
Han kunde jo nok egentlig have Lyst til at samtale med
hende, udspørge hende; nej, — han havde vel ingen Ret til at
blande sig i hendes Sager, selv om hendes Liv ikke just var
pletfrit; han var jo ikke hendes lovlige Sjælesørger — endnu. — Men
hvis han blev Kapellan i Karup, vilde det jo være hans Pligt at
vække hende og rævse hende.
Det gjaldt at holde sin — og andres Sti ren, ren for alt,
der ikke var af Aand og Sandhed; det gjaldt at leve sig inderligt
sammen med Math. 5: den, der ser paa en Kvinde for at begære
hende, har allerede; —ja, Øjnenes Lyst! — Hvis de forarger dig,
riv dem ud, begge to.
Man maatte døde Lysten ved Bøn, ved Arbejde, ved Faste,
ved at undfly Fristelsen, drukne den gamle Adam daglig. Pælen i
Kødet, holde sig sædelig ubesmittet, indtil man kunde gifte sig,
indtil da! — Han havde lagt Mærke til, at Tankerne især kom,
naar han havde spist forloren Skildpadde, — han maatte vist
afholde sig fra den Ret, — og Løg. —
De unge Piger var i Virkeligheden ikke saaledes, som han
havde drømt og tænkt sig det. — I Hovedstaden med dens
Fristelser af mangehaande Art var det ikke forunderligt, at de bleve
revne ind i Nydelsernes Malstrøm og glemte det ene fornødne;
men her paa Landet, hvor der dog var Ro til Selvprøvelse og
ikke saa jævnlig Lejlighed til at komme sammen med det andet
Køn! Det var ukvindeligt og stygt, den Maade, hvorpaa Frøken
Hansen i Gaar i Sukkerærterne lod sig kysse af sin Kæreste. —
Nej, hvor de alle blegnede ved Siden af Asta, — hun kom
dog hans Ide nærmest, noget duerent, hvidt noget, — han slog
Hjul med Stokken — noget blysoml, ligesom en Viol i Græsset,
kvindelig, kvindelig uberørt, saa velgørende, dulmende kølig, uden
Attraa om sig; man blev et bedre Menneske ved at dvæle hos
hende; han længtes efter at se hende for at bortblæse Mindet om
denne Malkepige, som gik og trallede der bag ved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
