Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Iver Iversen: Mareridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar nu blot Pastor Pram vilde gøre Alvor af det og tage
ham til Kapellan pro persona; han var jo altid saa optagen i sin
Have og kunde nok trænge til en Medhjælp, — saa kunde han
faa Asta at se hver Dag, hver Morgen, hvert Maaltid, og maaske,
— hvor han dog længtes efter hende! Klokken var nu 4, det
var Lørdag og Præsten beskæftiget med Prædiken. Han næsten
løb hen imod Præstegaardshaven, som bredte sig ved Siden af
Vejen; nu i en Fart ind ad Laagen.........
Et Hvin! Et pludseligt Stød, en Strøm af Parfume, en
Brusen af Silke, og et ungt kvindeligt Legeme styrtede ind imod
hans Vest.
— »Aa, ved Gud i Himlen! den bider, — Dyret bider!«
Præstens store, lemmedaskende Doggehvalp sprang op ad
Jensen og snappede efter hans Tommelfinger.
»Fløjt efter den, Asta, fløjt!«
I Sammenstødet var Jensens Hat fløjet af, Hvalpen greb
den med sær Fryd og daskede sejerrig af med den i vild kluntet
Fart omkring Plænen. —
Den unge Dame, som saa uventet havde klamret sig til
Jensen, smøg sig nu smidigt fra ham og sagde uden Spor af
Forvirring :
»Knækkede jeg Deres Manchetter? — De er noget krøllede,
finder jeg; men maaske var de det ogsaa før, lad os haabe det!
— Gud, hvor den Hund gjorde mig angst! Finder De ikke, at
Dyr er væmmelige?«
Jensen stod meget forlegen uden Hat og gumlede paa sin
venstre Knebelsbart; han kendte ikke den unge Pige, som talte
til ham; det pludselige Choc havde gjort ham maalløs, og han
stirrede tomt paa et stort, slankt Pigebarn med en blaa strikket
Drengehue over det ene Øre, fuldvoksen, i en moderne, stramt
siddende Kjole med Tournure.
Frk. Asta Pram, som med hans Straahat i Haanden kom
hen til dem, befriede ham af den generte Situation.
»Goddag, Hr. Kandidat! — Jeg tror ikke, Hatten har lidt.
Hvalpen tog den kun for Løjer med Læberne. Det er Kandidat
Jensen — min Kusine Jenny fra Hovedstaden.«
»Ah! Jeg kender Dem godt, Hr. Jensen; Asta har flere
Gange talt om Dem.«
Jensen glad: »Nej, virkeligt! Det var kønt af Dem at tænke
paa mig, Frøken Pram.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
