Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Iver Iversen: Mareridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■og livlig, rømmede sig og lo over Brillerne. Han spøgede med
Jenny, som sad ved Siden af ham og af og til trykkede sig op
til ham, og hviskede ham noget i Øret, hvorover han morede
sig kosteligt.
Det irriterede Jensen at se, hvorledes hun slog Armene om
Onklens Hals og lagde sin Kind op ad hans Bakkenbart. — Hun
fangede Jensens Blik og missede til ham med halvt aabne Øjne,
hvilket forekom ham lidt — lidt, ja, noget underligt.
Derefter kælede hun igen for Onklen: »Kan nu den gamle
stygge Præstemand sin kedelige Tale, som har holdt ham i Hi
hele Dagen; han burde meget heller være gaaet ud i
Stikkelsbærrene med sin Notebog og Blyant og optegnet de Tanker, som
Spurvene og Sneglene indgav ham.«
— Hun lo drillende hen til Jensen, som var meget optaget
af at stirre paa Asta, som just lagde noget Anderagout over paa
hans Tallerken.
Jenny citerede parodisk Stecchetti:
»Ella era bionda, bella ed io l’amava,
glielo voleva dir ma non l’osava.«
Præsten lo: »Hvor min lille Pige er lærd, — hvor har du
det fra?«
»Jeg har en lille Bog, hvor jeg opskriver alt saadant noget,
som jeg synes er godt.–––-De kommer virkelig til at sige noget
mere, Hr. Jensen, for at jeg ogsaa kan faa Dem at citere.«
»Vær nu ikke for slem ved ham, lille Jenny! Han er ung
og ubefæstet.«
Jensen saa hen til hende; hun udstrakte Armen med Gaffelen
•drillende imod ham: »Som den, der frelst fra Skibbrud staar paa
Sandet og mod det farefulde Hav sig vender, og ser dybtaandende
udover Vandet.«
— Nej, denne unge Pige var ikke til at udholde, han
ærgrede sig ogsaa over Præsten, som lagde sig tilbage og kluklo,
pegende paa Jenny med Tommelfingeren. — Hun var saa uartig
og udannet, at han ikke mere vilde give sig af med hende. Saa
-var Asta noget andet, noget ganske andet, ganske andet, — han
turde næsten ikke se paa hende af Frygt for de lurende graa Øjne
■derovre og Gitater.
— Præsten trak Kandidaten med sig for at vise ham nogle
nye Roser, han havde faaet. Jensen hørte Pigebørnene le der
henne og lyttede kun halvt til Pastorens Udviklinger om Okulering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
