Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Iver Iversen: Mareridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Krydsning. Spadsereturen, Jennys fristende Øjne og
Ande-ragouten havde sat hans unge Blod i Fart; han følte sig
behagelig varm og havde en drengeagtig Trang til at klavre eller hugge
med Økse eller raabe, — eller — Blodet bankede i Tindingerne! —
Solen gik luende ned og Myggene sværmede. Det var ikke
til at holde ud at staa og høre om Roser og Bladlus og svare ja
og Amen til alting. Han aandede dybt, tog Hatten af og strøg
sig om den hede Pande, medens han bestandig havde sine Øjne
og Øren engagerede ved Lysthuset.
»Nej, denne Gang skulde De, min Sæl, have sagt nej, gode
Jensen, — naa, pil De saa hen til Børnene, det vilde være Synd
at holde Dem op med fornuftig Samtale.«
»Jeg forsikrer, — jeg forstaar mig naturligvis ikke —«
»Ja vel! Gaa De blot, Far min! Aa, Jenny! Spring ind
og hent min Merskums.«
Præsten lagde sig paa Knæ ved sit Rosenflor, og Jensen
listede lidt flov af.
Asta stod med Haandfladerne pressede mod sine varme
Kinder og saa drømmende ud mod den synkende Sol.
»Hvor det er smukt, Frøken Pram!«
»Ja, man bliver saa fredelig stemt mod Aften, Sindet
kommer til Ro, og man er træt af Dagens Byrde. Jeg holder meget
af at se vidt ud, jeg plejer at sidde oppe paa Højen hver Aften
lidt, før jeg gaar i Sæng. — Kom! — Hvorfor kommer De saa
sjældent herover, Jensen? — vi er alle glade ved Dem; Fader
sætter Pris paa Dem.«
»Jeg vil nødigt være paatrængende, jeg kommer næsten for
tit, synes jeg.«
»Det er mere end en Uge siden. De var her sidst; jeg har
savnet Dem.«
»Har De virkelig?«
»Ja, — jeg har det jo noget ensomt efter Moders Død.
Naar jeg hele Dagen har været beskæftiget i Huset, trænger jeg
til at tale lidt med nogen. — Jenny er meget sød og rar, rigtig
kær, men hendes Sind er saa let, og hun forstaar mig ikke altid.
Hun tænker ikke meget paa alvorligere Ting. Vi kan langt bedre
tale med hinanden. — Jeg husker alt, hvad de fortalte mig sidst
om de Stakler, der er forblindede og benægter Biblen; – det er
sørgeligt, at det altid er de store og begavede, som ikke tror; de
mangler vist Ydmyghed.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
