Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Iver Iversen: Mareridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maaske drømt noget ubehageligt?« sagde hun smilende og saa
paa ham.
— Han kastede et sky Blik paa hende for at opdage en
mulig skjult Tanke i hendes Ord, en dobbelttunget Mening, han
syntes, hun saa ud til at ane noget. Det var indiskret, det
Spørgs-maal, ufint, — det berørte ham ubehageligt. — Hun var ikke mere
den samme, der var kommet noget fremmed, usympatetisk over
hende, ligesom aandet en Plet paa hendes Renhed. Præsten kom
ind i Slobrok, med Haaret kæmmet fortil og stift hvidt Halsbind.
Hun kyssede ham til Godmorgen og lagde sin Arm om hans Nakke. —
Det var Jensen pinligt, hans Fantasi forstørrede hendes
Bevægelser, gjorde Kysset varmere, Taget fastere, han kunde ikke lide
at se paa hende mere. I ethvert af hendes Ord, Blik, Smil
spejdede han efter noget mere, noget usagt, hemmeligt, noget
tve-tydende, forborgent. — Han gyste ved at se hende løfte Armene
og trak sig uvilkaarlig tilbage; hun lod Tungespidsen glide over
Tænderne, han blev blussende rød og klam inde i Hænderne. —
Da kom Jenny ind i en hvid, fordringsløs Morgenkjole uden
Tournure, men dog med Fa^on. Hun skyndte sig efter et mut
Godmorgen hen til sin Te. —
Hvor hun var ren og frisk og sund og aaben og ligefrem,
ingen Skjulthed, ingen halvkvædede Viser, ingen Hentydninger.
Han greb sig i at betragte hende og vendte hurtigt Blikket
ud mod Haven, hvor Præsten med Træklodser paa Benene og
festligt Omatlinned gjorde Mordattentat med Tobaksrøg paa
Bladsnyltere. — Nej, han turde ikke tale for meget med hende, ikke
se paa hende; han kunde jo risikere ogsaa at drømme om hende,
og vilde saa nødigt have sin gode Mening om hende forskærtset.
Jenny havde drukket sin Te, hun skød Stolen tilbage og
gik hen til ham ved Vinduet.
»Naa, Hr. Jensen! hvordan sov De saa? De ser meget
morgengnaven ud og har bestemt haft Visit af Maren eller drømt
noget grimt«
»Nej, jeg har aldeles ikke drømt, slet ikke drømt noget
som helst.«
»Bid mig ikke, kære Djævel!« lo Jenny. »Jeg tror næsten,
De har drømt, jeg kneb Dem i Næsen, saa ondskabsfuldt ser De
paa mig.«
»Jeg har virkelig ikke drømt, blot sovet daarligt,« svarede
Jensen med et fjendtligt Blik paa Asta.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
