- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
36

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Emil Hannover: Nogle Billeder paa Charlottenborgs Decemberudstilling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Natur, saaledes som kun en dansk kan male den. Farverne var
sande til Subtilitet, Stemningen gennemført med den yderste
Konsekvens, det hele saa behersket, saa overlegent, saa frit for
Manér, saa ukunstlet og upyntet, at troværdigere Skildring af den
danske Natur har ingen af vore professionelle Landskabsmalere
ydet. — En lille Tegning »En Moder, der viser sine Børn Billedere
havde nøjagtig de samme Egenskaber. Fraregnet Haslund, kan
ingen skildre Børnenes Liv saa nydeligt som netop Johansen.
De svaje Ben, den fremstaaende lille Mave, Hændernes Smilehuller,
det store Hoveds forbavsede Øjne, det ubehjælpsomt bruskede,
naivt troskyldige — om alt det forstaar han at fortælle paa den
fornøjeligste, hyggeligste Maade af Verden.

Rings Billede af en Bondekone med sit Barn (»Udenfor et
Bondehus«) hørte til Udstillingens kosteligste. Indirekte — ti han har
aldrig været udenfor vort Lands Grænse — er Ring maaske
paavirket af visse franske Kunstnere, ikke mindst af selve Bastien-Lepage,
men danske Bønder befattede jo denne sig ikke med at male, og
derfor har Paavirkningen ingen reel Betydning dér, hvor Maleren i
en Grad som her har lagt an paa at karakterisere sine
Landsmænd. Ring søger vistnok ikke det, der paa Overfladen er
hæsligt, hvor meget godt og varmt der saa for Resten kan være indenfor
denne. Men man maa lade ham, at han har en sjælden Ævne til
at finde det. Grimmere Unge end den, han i dette Billede havde
malet, skal man lede længe om, og Moderen var for den Sags
Skyld heller ingen Skønhed. Men hun var øjensynlig en
omhyggelig Moder og en kraftig Arbejder, og det var, hvad Ring vilde
fortælle. Og det har han gjort med sin forunderlige knudrede,
farvefattige Pensel, med sin grove, forskrækkelig mangelfulde
Tegning saa indtrængende, at naar Krøyers lille Skagbillede fra
samme Udstilling med dets spillende Rutine og uendelige
maleriske Dygtighed forlængst er ude af Hukommelsen, vil Rings ærlige,
gediegene og varmblodige Arbejde sidde der uudslettelig fast.

Brendekilde har en Del tilfælles med Ring. Hans
Figurkarakteristik er omtrent af samme Dybde som dennes, men
Brendekildes Haand er nænsommere og giver sig lettere Udtryk.
Medens Ring holder af Bonden i hans stupide Tavshed og helst
i Ensomhed, holder Brendekilde af ham i smaa Optrin, ved en
Afsked eller — som i hans sidste Billede — ved en lun Passiar
om Vind og Vejr. Utvivlsomt var det saadanne Æmner, der
havde været Udgangspunktet for de tre Personers Samtale paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free