- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
39

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Ewart Gladstone.

faa Navne i Nutiden har saa lødig en Klang som William
"Gladstones. Hans Ry er ikke mere afhængigt af Popularitetens
skiftende Strømkast; hvad der bærer det oppe er ikke et Partis
Hyldest, men Nationens sikre Instinkt. Ingen nulevende engelsk
Statsmand er som han sammengroet med sit Folks politiske
Bevidsthed, og dette har vel for en Del sin Grund i hans lange
politiske Virketid. Allerede for et halvt Aarhundrede siden havde
hans Ord Vægt i Underhuset; endnu i Dag er han dets virkelige Leder.
•Og i alle disse Aar har der ikke været nogen Sag af Betydning
for Englands Udvikling, uden at han jo har haft sin Del i dens
Afgørelse. I stedse stigende Grad har hans politiske
Kundskabsfylde, hans jættelignende Arbejdsævne, hans tungt patetiske
Veltalenhed lagt Beslag paa hans Landsmænds beundrende
Anerkendelse. Men mere end alt andet er det det typisk engelske
ved hans hele Udvikling, der har givet ham den Plads, han har.
Han er ikke letfodet sprunget sine Landsmænd forbi og har vinket
ad dem fra det fjærne; nej, som selve sit Folk har han sejt
og sindigt aset sig frem med dygtige Bylter af gammel engelsk
Fordom paa sin Ryg. Men Retningen har altid været den samme,
saa hvert Skridt har talt med. Derfor er han nu saa langt hen ad
Vej, at han, der begyndte som det yderste Højres Kæledægge,
nu staar de radikale nær. Men paa intet Punkt har han glemt,
at der var en Flok bagved, han skulde have med, og han
formåede dette som ingen anden, ti deres Betænkeligheder i Dag var
hans i Gaar. — Derfor blev han deres i inderste Forstand, Kød
af deres Kød, the peoples William.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free