Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigen medførte Ministeriet Aberdeens Fald. Dets Ledelse af
Ekspeditionen mod Krim var alt andet end heldig, og det fik hurtigt
den offentlige Mening imod sig. Da det i December 1854 i
Underhuset vedtoges at nedsætte en Kommission til Undersøgelse af
Krigsbestyrelsens Færd, betragtede Ministeriet dette som en
Mistillidserklæring og trak sig tilbage. Gladstones Finansadministration
bedømtes gunstigt selv af den faldne Regerings Modstandere, og
han opfordredes derfor til at beholde sin Portefeuille og indtræde
i det nydannede Palmerstonske Ministerium. Han tog efter megen
Betænkning mod Tilbudet, men trak sig faa Uger efter tilbage,
da det viste sig, at Underhuset ogsaa overfor den nye Regering
fastholdt Ønskeligheden af en Undersøgelseskommission. Gladstone
viste her som ved andre Lejligheder den ømmeste konstitutionelle
Finfølelse; mindst af alle engelske Ministre har han ønsket at
beholde Magten, naar ikke Tillidsforholdet til Folkerepræsentationen
var fuldstændigt og ubetinget.
Gladstone afslog efter den Palmerstonske Regerings Fald at
indtræde i Lord Derbys Kabinet, men da Palmerston i 1859
paany kom til Roret, modtog han uden Betænkning en
Finans-portefeuille under ham. Vendingen over til Whiggerne var nu saa
godt som fuldført; det var egentlig kun Oxford, der endnu holdt
igen. Gladstones Finansförvaltning — hvis modneste Frugter
Frihandelstankens fuldstændige Gennemførelse og Handelstraktaten
med Frankrig var — blev Lyspunktet i denne ellers saa idé- og
formaalsløse Regerings Liv og designerede klart for enhver, der
Jcunde se, Peels forhenværende Stabschef til Fremtidens liberale
Fører. Aldrig maaske havde England set sin økonomiske Politik
i sikrere og kyndigere Hænder. Og Gladstone forstod — som ingen
før han — at vinde Nationens Øre og Hjærte for sin Finanspolitik.
Hans store Taler ved Budgetets Fremlæggelse var sande
Mesterværker. 1860 bragte han det tæt fyldte Hus til 5 Timer igennem
i aandeløs Opmærksomhed at følge en Udvikling af hans
finansielle Planer. Selv Tallene — og Tilhørerne blev ingenlunde
sparede for dem — fik deres Tiltrækning, naar de gik ind som
bærende Led i denne mægtige oratoriske Bygning.
Alt som Gladstone steg i Værd og Betydning for det
engelske Folk, svækkedes hans Stilling i Oxford. Lejlighedsvis
havde han lagt for Dagen, at hans kirkepolitiske Anskuelser
bestandig blev liberalere, ligesom han vidstes at være Tilhænger
af Tanken om en Valgreform. Dette var mere, end Universitetets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
