Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samvittighed kunde bære, og ved Valget 1866 faldt han for en
højkonservativ Modstander. I en vis Forstand var dette Nederlag
smerteligt for Gladstone — nær knyttet som han endnu paa
mange Maader var til dette Universitet —, men paa en anden
Maade virkede det lettende og befriende paa ham. Hensynet til
det Vælgerkorps, han repræsenterede, havde mer end én Gang holdt
ham tilbage eller dæmpet hans Røst; nu aandede han for første Gang
helt frit. Man sporer hans stærke Naturs umiddelbare Glæde
over Friheden i den Tale, han et Par Dage efter Nederlaget i
Oxford holdt for Vælgerne i Syd-Laneashire: »Endelig er jeg kommen
til Dem, mine Venner, og jeg er kommen uden Mundkurv paa!«
De liberale jublede ham i Møde og førte let og hurtigt hans Valg
igennem.
Det kendtes snart, at Mundkurven var borte. Da
Palmerston døde i Efteraaret 1866, kom der Tøbrud i Luften. Den gamle
Leders Uvilje mod al gennemgribende Reformpolitik havde holdt
igen til det sidste, men nu brød det paa fra alle Sider, og snart
var Isdækket bristet. Gladstone, der under den nye
Førsteminister, John Russell, var Underhusets Leder, gik i Spidsen
med et Forslag til en Valgreform, og Stilheden veg for den
lystigste Kamptummel. Vel bragte Uenighed indenfor det liberale
Parti Forslaget — og Ministeriet med det — til Fald, men derfor
var det ikke ude med Reformbevægelsen. Som den liberale
Oppositions Leder tvang Gladstone det Derby-Disraeliske
Mindretalsministerium til Skridt for Skridt at ændre sit oprindelig
højst utilfredsstillende Reformforslag i liberal Retning, og hvor
megen politisk Kapital Disraeli end nu og senere søgte at slaa
af »Reformen af 1867«, vidste dog Alverden, at den mere var
Gladstones end hans eget Værk.
I Samlingen 1868 indvarslede Gladstone den kommende
store Reform-Æra ved at indbringe og gennemføre sine
Resolutioner om den irske Statskirkes Ophævelse. Dette bevirkede
Underhusets Opløsning, og ved de nye Valg sejrede de liberale
under mægtig Bevægelse trindt i Landet. Ikke siden 1830 havde
England kendt et saadant politisk Foraar. Gladstones Program var
det dristigste, nogen liberal Leder endnu havde opstillet, og Nationens
Vilje var i Højde med hans. Underligt nok vragedes han selv i sin
gamle Valgkreds, men han valgtes under stor Tilslutning i
Greenwich og kunde holde sit Indtog i det nye Parlament med et
Flertal af 115 bag sig. — Disraeli afventede ikke Parlamentets Sammen-
Tilskueren. 1886. t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
