Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Hoved, tit et lille Ord slippe med, om den Jammerskade det
er, at saa god en Kristen skal føre saa ugudelig en Politik.
Sikkert er den offentlige Mening her paa rette Spor. Et
religiøst Grundsyn præger hele Gladstones offentlige og private
Liv, og til mer end et af de Resultater, i hvilke han mødes
med Nutidens mest fremskredne Tankeretninger, er han naaet
ad væsentlig religiøs Vej. Bibelske Tanker og bibelske Vendinger
komme bestandig igen i hans Taler, og man føler i Ordenes ægte
Klang, at der her ikke er Tale om nogen Kristendom »för
tilfållet«.
I den Tid, der lævnes ham fra det politiske Arbejde, lever
han halvvejs som en Præst. Hjemme paa sit Gods er han ingen
sjælden Gæst ved Sygesængen, og mer end én gammel Mand eller
Kvinde har følt sine sidste Dage lindrede ved at høre det kendte
Bibelord læst med hans dybe, klangrene Stemme. Gudstjænesten
forsømmer han aldrig, og i Hawardens Sognekirke indleder han
den selv ved at oplæse Dagens Tekst. Sommetider har han
endog prædiket — dog ikke i Kirken, men for mere private
Forsamlinger —, og kyndige Folk sige, at der er gaaet en stor
Prædikant tabt i ham. Des værre er Prædikanten dog ikke ganske tabt;
der er, selv i hans bedste Taler, altid lidt af det præstelige Foredrags
Bredde og Salvelse. Man mærker, at hans ældste og kæreste
Mønstre har været Gejstlige.
Oprindelig var Gladstone helt og holdent Teolog. Han
beskæftigede sig nok med Literatur og Politik, men alt viste sig
for ham i den engelske Statskirkes Lys. Den blev i hans Øjne
den Sol, hvorom alt andet drejede sig, og naar han viede sig til
det politiske Liv, var det for at bidrage sit til at forme Staten i
Kirkens Billede. Den stive Statskirke-Ortodoksi havde ham saa
tæt i Favn, at hele hans senere Udvikling paa en vis Maade har
været en Løsrivelse fra den gennem smertelig Kamp — dobbelt
smertelig, fordi Baandet aldrig er bristet helt.
Overalt i Udtalelserne fra hans ældste Periode genfinder
man den anglikanske Teolog. Da han første Gang stillede sig i
Newark, var Slavefrigørelsen Dagens brændende Spørgsmaal. Som
Søn af en Plantageejer var han opfødt med delvis plausible
Argumenter mod Slaveriets Afskaffelse uden passende Frister og
Overgangstilstande, men i sit Valgmanifest tillægger han alt dette
en underordnet Betydning og baserer i Stedet sin Bevisførelse paa
flg. Betragtning: »Hvad Slaveriets Lovlighed i og for sig angaar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
