Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anerkender jeg den för saa vidt som Talen er om, at det ene
Menneske kan have Ret til det andets Arbejde, og jeg støtter
mig her paa det Faktum, at den hellige Skrift, der er den højeste
Autoritet i slige Sager, giver Forskrifter for Herrer i deres Forhold
til Slaver, og hvis dette Forhold absolut og efter sin Natur var
syndigt, vilde Bibelen ikke give nogen Forskrift derfor. Den anser
Synden for Nedværdigelsens Ophav og stræber at ophjælpeden sidste
ved at udrydde den første. Vi er enige om, at saa vel Slavens
legemlige som aandelige Lænker bør brydes. Spørgsmaalet er
kun om Rækkefølgen. Nu angriber Skriften det aandelige Onde
før det timelige og dette kun gennem hint, og jeg henholder mig
til den Orden, Skriften har sat.« I det følgende omsættes saa
denne Betragtning i den mindre højtflyvende, at Slaverne grad
vis maa undervises og opdrages, inden de kunne have nogen Gavn
af Friheden.
Med dyb Ringeagt ser han ned paa al hedensk eller ikke
ortodoksfarvet Kundskabsmeddelelse. 1834 bekæmper han et
Forslag om at give Dissentere Adgang til at erhverve Grader ved
Universiteterne med den Betragtning, at Universiteternes
Hovedbestemmelse er at være Præstesemenarier, og at de ogsaa bør
give Studenterne en moralsk Udvikling. Men hvorledes skulde dette
kunne ske, hvis . . . Universitetets Dør skulde aabnes ikke
blot for Kristne af afvigende Trosbekendelser, men endog for
alle Slags Personer, enten de er Kristne eller ikke?« — Endnu saa
sent som 1843 giver han sin Intolerance Udtryk i flg. Ord,
talte ved Indvielsen af en Undervisningsanstalt i Liverpool: >Vi
tro, at dersom De kunde tage et Menneske i hans Ungdom . . .
og give ham en Newtons Viden og Ævne . . ., men De ikke
havde lært ham at kende og elske den kristne Tro, saa vilde han
dog gaa ud i Verden. . . fattig og elendig og blind og negen i alt,
hvad der udgør vor Tilværelses sande og ypperste Maal, — ja
værre, værre faren med Hensyn til det, end om han bestandig var
forbleven i den Uvidenhed, som vi alle ynke og som det er
denne Institutions Opgave at gøre sit til at udrydde.«
Hjørnestenen i den unge Gladstones politiske System er hans
Betragtning af Statskirkens Stilling. Den udvikles ud farligst i Bogen
om Stat og Kirke, og han kommer tilbage til den ved enhver
Lejlighed. Hovedsummen deraf kan gives med faa Ord. Statens helligste
Pligt er den at værne om og udbrede den sande Religion, (o: den
engelske StatskirkelsereH og den bør sætte alle sine Kræfter ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
