- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
63

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Oscar Levertin: En Pintseidyl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

begge to. Men Skoleaaret var jo ogsaa lige sluttet — tænk
bare, den lange Foraarstid, aa saa grænseløs lang, og man
sidder derinde i Klassen Dag ud og Dag ind, fangen i
Skole-værelsets kvalme’Luft, fastlænket som en Galejslave ved sit Bord.
.... Og naar de lagde sig om Aftenen, drømte altid de ni- og
tiaarige Stakler i skælvende Rædsel, at den næste Dag skulde
Hans udfinde alle Sveriges Byer paa det ulyksalige Kort, hvor
Navnene ikke stod, og Emil blev kaldt hen foran den sorte Tavle
for at bevise den syvende Proposition, som det nu en Gang var
en ren Umulighed af forstaa. ... Og saa pludselig at være fri
for alle Ængstelser, fri for Anmærkninger, den Masse
Anmærkninger for f/opmærksomked og f/orden og alt andet, som tænkes
kunde med U — at være fri for alle Sorger for Oversidden og
daarlig Karakter — aa — det steg de unge Herrer Holm til
Hovedet som en Rus. Og de løb ustyrlig rundt som
Hundehvalpe, der pludselig var slupne fra Dressurens Marterredskaber —
op paa Kommandobroen for at hjælpe Kaptejnen med at styre,
ned i Damekahytten, hvor de var ved at gøre en gammel Dame
apoplektisk, da de overraskede hende, mens hun tog sig en Lur derinde
i en mere bekvem end anstændig Dragt. Og da de var ked af
det, var det ikke lidt underholdende at staa og se paa, hvordan
Maskinen gik op og ned, op og ned, eller bagefter at lege Skjul.
Gud, hvor det var morsomt — der paa Mellemdækket mellem alt
Flyttegodset, som stod hulter til bulter. ... Og under denne Leg
fik de deres gamle alvorlige Fader gjort i den Grad overgiven, at
han pludselig dukkede op af Spisesalen med Lommerne fulde af
Appelsiner.

Men hør, nu peb Dampskibet! Familien Holm styrtede alle
Mand ud i Forstavnen. Grossereren maatte holde Drengene i
Armene, for at hindre dem i at hoppe af inden Landgangen var lagt
ud. Fruen gjorde i sin lille Spurvehjærne en Masse Overslag over
alle Sagerne, og Pigerne nikkede fortrolig til Gartneren, som stod
og bød sit Herskab velkommen paa Broen ved Siden af Flaget,
i hvis Farver Foraarsregnen havde gjort et synligt Skaar. Saa
en, to, tre, og Sager og Personer var mellem hinanden stuvede
ned paa Broen, og sagte gled Damperen videre ud af den
stille Fjord.

Men Grossereren slog trods alle Protester Armene omkring
sin lille Frues Liv, og af Sted gik det i et vildt Kapløb op ad
Skrænterne, forbi de friske Græsplæner, hen til Huset. Og med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free