Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Oscar Levertin: En Pintseidyl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hver i sit Værelse — de generede sig for hinanden som i deres
Ægteskabs første Dage. Saa begyndte Grossereren:
»Har du lagt dig, lille Ven?«
»Ja-a!«
»Godnat da, elskede!«
»Godnat, kære, og sov vel!«
Men Grossereren havde ikke lagt sig. Han sad paa
Sænge-kanten og filosoferede, prøvede at lytte efter, om hans Hustru
var sovet ind. Saa smilede han ved sig selv og raabte efter en
lille Pavse:
»Sover du, Anna?«
En lille søvnig Stemme svarede derinde fra lidt utaalmodig:
»Ja, hvad vil du, Edvard?«
»Du skulde komme lidt herind og se, hvilket herligt Lys
der er over Søen.«
»Aa, kære Ven, jeg er saa søvnig og ligger saa godt.«
»Nej, du maa komme, Anna...............det er virkelig for-
tryllende!«
»Hvor du dog er en Despot .... nu kommer jeg!«
Og han smilede skælmsk, da han hørte hende hoppe ud
af Sængen og med trippende Skridt nærme sig. Barfodet, med
det pragtfulde Haar opløst over Natdragten, løb hun hen til
Vinduet og saa’ ud med store lysvaagne Øjne. Men Vandet laa
saa matgraat uden en eneste Lysstraale.
»Nej, Edvard dog..........skammer du dig ikke over at
narre mig saadan. Jeg som nu lige skulde til at sove.«
»Min lille elskede! er det nu Tid at sove?« hviskede han i
Øret paa hende.
»Nej, men Edvard . . .«
Men inden hun fik talt ud, havde han taget hende i sine
Arme og trykket et langt Kys paa hendes Pande.
(Efter Forfatterens Manuskript ved P. N.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
