- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
76

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Ernst Brandes: Børsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

de bliver bange for ingenting. Hvad slemt er der passeret her
paa Børsen? En Kæltring og en Svindler har narret os i nogen
Tid; de blev begge opdagede og maatte gaa fallit. Dertil et Par
Smaafalliter af den Art, som indtræffer alle Vegne og til alle
Tider. Det er det hele. Det har Aviserne blæst op til noget
usædvanligt og kriseagtigt.«

Omtrent saaledes ytrede en af Københavns ledende
Bankdirektører sig i Dagene efter Mohr & Kjærs Fallit. Og om Talen
end ikke skulde förstaas som fuld Alvor, udtrykte den dog delvis
den talendes Mening og vistnok ogsaa flere andre Børsfolks. De
syntes at baade Pressen og Publikum gjorde en urimelig Staahej,
og at Talen om en Krise var meningsløs, da der dog i alt kun
var falleret to Firmaer af Betydning.

Paa det ene Punkt afviger min Mening helt fra
Bankdirektørens. Jeg holder for, at Pressen gjorde Gavn ved den
i)d-førlige Omtale af Børsmiséren. Publikum var opskræmmet fra
det Øjeblik, hvor Hansen standsede, og dersom Aviserne enten
havde tiet helt stille eller indskrænket sig til korte Notitser, havde
Folk indbildt sig, at de taabeligste Rygter kunde være sande, og
at der skulde dækkes over en unævnelig Raaddenskab. Da var
Skrækken bleven større, og den havde ytret sig voldsommere, end
den gjorde.

Naar Bankdirektøren imidlertid saa’ anderledes paa Sagen,
er dette nemt at forstaa. En Mand i hans Stilling kunde endda
yderst vanskeligt dømme anderledes.

Enhver Bankvirksomhed hviler paa den Forudsætning, at
det aldrig nogensinde samtidigt falder alle Bankens Kreditorer
ind, at forlange deres Tilgodehavende. Næppe nogen Bank i
Verden kan opfylde sine Forpligtelser — og i hvert Fald ikke uden
fremmed Hjælp — naar denne Forudsætning glipper. Størst
Fare for en Masseopsigelse af lndlaan er der øjensynligt tilstede,
saa snart Folk har faaet Skrækken i sig; og en ubesindig eller
misforstaaet Avisartikel kan under saadanne Omstændigheder
forvolde Skade. Det var derfor naturligt, at Bankdirektørerne læste
hine Dages Børsartikler med en vis Ængstelse for Indholdets
mulige Virkninger, og at de ønskede Publikums Beroligelse
overladt til dem selv. — De gjorde i saa Henseende, hvad de
for-maaede; og deres Virksomhed betød selvfølgelig uendelig meget
mere end Pressens. Medens denne kun virkede med Ord, blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free