- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
87

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. S. Schandorph: Calderons „Cyprianus“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Under en ny Forklædning — som en ulykkelig Skibbruden,
der med Nød har reddet sig fra Bølgernes Raseri — viser
Djævelen sig for den undergørende Magus. Med en lignende
Ordrigdom som den, Justinas Fosterfader tidligere har udtømt for at
forklare hende hendes Fødsels Hemmelighed i Masser af korte
Ottestavelsesvers uden Rim, rislende som et uendeligt Bækkeløb,
digter Djævelen en lang romantisk Livshistorie. Han erklærer
sig for en Mester i Magien, vel i Stand til at trodse Hav og
Storm, men han vilde strande just her ved den vilde Bjærgskov:

ti derinde bor en Mand,
som det var min Agt at finde
for et Løftes Skyld, han gav mig,
og som nu jeg kræver indløst.

Til Løn for den Venlighed, hvormed Cipriano har modtaget ham,
tilbyder den formummede Djævel ham 7ed Hjælp af sin Magi at
opfylde hans højeste Ønske. Cipriano lokkes baade af Lyst til at
lære Magi og til at vinde sin Justina ved dens Hjælp.

Lelio er dog ikke helbredet for sin Elskov, og gør Justina et
nyt Besøg; han ser en Mand i hendes Stue. Det er Djævelen,
men han er usynlig for Justina, der gærne tillader Lelio at gaa
ind i det Sideværelse, hvor han har set den fremmede forsvinde.
Han indrømmer, at han maa have set fejl. Ingen er i Kammeret,
og det har kun den ene Dør. Men saa kommer Justinas
Fosterfader Lisandro. Han maa ikke se en Mand i Justinas Kammer,
saa er hendes Ære atter paa Spil. Hun maa da bede Lelio om
at skjule sig.

Lisandro vil til at berette Justina, at Guvernøren af
Antio-kia, Lelios Fader, har udstædt et Forfølgelsesdekret mod de Kristne
efter Kejser Decius’s Ordre. Men han afbrydes i Beretningen ved
Floros Ankomst. Denne ædle Ridder er skinsyg som sin Rival
Lelio og har som han faaet et Tilbagefald af sin Elskovssygdom.
For at forklare sin Nærværelse fortæller han Lisandro, at en
Dødsfare truer ham. I det samme mælder en Pige Guvernørens
Ankomst. Floro bebrejder Justina hendes Falskhed og taler om
Manden paa Rebstigen (Djævelen). Lelio hører fra Sideværelset
med Henrykkelse, at det altsaa ikke var Floro, der havde nydt
Justinas Gunst hin Nat, og da Floro giver sig til at tale, som om
samme Balkonbestiger var Lelio, træder denne frem af sit Skjul.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free