- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
97

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Arthur Aumont: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gaar hjem for at prøve ved sin Personligheds Ynde at holde ham tilbage.
Stefan tommer hjem. og Andrea stiller sig kælen an, hun hykler Kærtegn,
medens hendes Øje ser ind i hans Sjæl, og dér ser i sit eget Billedes Sted
Stellas, hendes Kærtegn mister deres Kraft, Forbitrelsen stiger op i hende, og
hun slynger Stefan Beskyldningen for Løgn i Ansigtet. Dette sidste spillede
Frk. Aalberg aldeles betagende, hun ejer en Kraft, en Voldsomhed, der i
stærkt bevægede Optrin river én ganske med sig. Derimod saa’ man ikke
gennem de Kærtegn, hun ødsler paa sin Mand, den stadige Væren paa sin Post,
som Andrea her er, de synes for virkelig følte til, at de ikke skulde ævne at
holde Stefan tilbage, deres Hyklethed skal paa en Maade retfærdiggøre hans
Flugt. Saa ægte og dyb en Følelse, Frk. Aalberg lagde ind i Ordene her, lige
saa krænkende var hendes Kulde og Haan mod Stefan, da han vender hjem
for at overraske hende med en Elsker. Spilles disse Scener med saa ægte en
Patos, som Frk. Aalberg gjorde, falder nødvendigvis Forsoningen med Stefan
udenfor Rammen, del bliver en ganske anden Andrea, der træder ind paany
end den, der for et Øjeblik gik ud. Frk. Aalberg har taget Ordene om den
lange Tid, der maatte gaa, før alt kunde blive som tidligere, for ramme Alvor, og
det er ikke Meningen, Andrea forstiller sig kun her, hun under sin Mand en
lille Rævselse. derfor hykler hun Haardhed, medens hendes Hjærte bæver af
Glæde over at have faaet ham tilbage.

Er det saaledes ikke lykkedes Frk. Aalberg at forme en hel
Kvindeskikkelse af Andrea, er det meget mindre lykkedes hende at løfte Stykket
eller de medspillende op til den Højde, hendes Andrea sigter mod: alle
Omgivelserne bevæger sig i en langt lavere liggende Sfære. Fru Oda Nielsens
muntre Stella er nævnet ovenfor, af de øvrige Biroller staar Hr. Schmidts
Raadstuetjæner i første Række, der er en bureaukratisk Omstændelighed og
indbildt Værdighed over ham, som er mageløs.

*



* *

Den 29de December var det 100 Aar, siden Johan Herman Wessel
døde. Men, medens man i Kristiania fejrede denne Dag med Festforestilling
og Statueafsløring, benyttede ikke noget københavnsk Teater Lejligheden til
at vise, at ogsaa vi danske i ham ære en af Komediens Stormænd. Da
.Kærlighed uden Strømper" for et Par Aar siden gik over en københavnsk
Scene, gjorde det Lykke, og man roste Skuespillerne for deres Spillemaade.
Dog vist med Urette, ti Wessel har aldrig villet ramme
Dilettantforestillingerne med det, og saaledes spillede Dagmarteatret det den Gang. Han
har villet de smaa, de snævre Følelser til Livs, som den Gang bredte sig
seivvelbehageligen i den store Kunsts Højsæde. Han har med .Kærlighed
uden Strømper* villet slaa dem i Ansigtet, der i deres Taabelighed troede
sig at kunne foreskrive den store, almægtige Natur Grænser og Former, troede
at kunne maale den med deres Snæversyn. For de djærve Hug, han i denne
Kamp uddelte, mindes vi ham med Tak.

Arthur Aumont.

Tilikuercn. 1886.

7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free