Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Henrik Pontoppidan: To Gange mødt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han tænkte paa at henvende sig til en godmodig udseende,
ældre Herre med graa Hat, der stod ved hans anden Side og
smaasmilte. Men da han, ved med Haanden til Hatteskyggen at
bøje sig imod ham, fik tilkastet et Blik, der var adskillig mindre
velvilligt, end han havde tænkt, svigtede Modet ham; og i Steden
for at spørge, drejede han helt omkring — og drev bort.
Han følte sig ganske fortumlet. Han vidste tilsidst
hverken ud eller ind, men sneg sig rundt i de mørke Gader uden
Maal og Med.
Endelig standsede han tilfældig ved en dyb
Kælderbeværtning. Og da han derved kom til at tænke paa, at han hele
Dagen intet havde spist, gik han derned.
IV.
Det var et lille, smudsigt Rum med et overspyttet Gulv,
men i Øjeblikket ganske tomt for Gæster. Midt under Loftet
hang en døsigt brændende Petroleumslampe uden Kuppel eller
Skærm, og i Krogen foran Skænken sad den tykke Vært i
Skjorteærmer og snorkede fredelig. Han för sammen ved Lyden af
Dørklokken og stirrede med søvnig Forundring paa den
fremmede indtrædende.
Reinald satte sig paa Enden af Bænken ved Døren og
bestilte en Portion Smørrebrød og en Flaske 01.
Med stort Besvær og først efter et Par forgæves Forsøg kom
den tykke endelig op af Stolen og slæbte sig over Gulvet hen til
en Glug i Væggen, foran hvilken han derpaa i fem Minuter blev
staaende og strakte sig og gabede, indtil det forlangte omsider
blev stukket ind.
»Sløje Tider — hva’?« sagde han da, idet han atter sank
ned paa en Stol lige overfor Gæsten og sørgmodig tog sig
en Pris.
Bøjet over sit Smørrebrød nikkede Reinald tavs.
»Ingen Skub i nogen Ting. Bare Falliter og Ulykker og
Elendighed paa alle Kanter........Er De strikkende Smed, med
Forlov?« — han løftede det ene, tunge Øjelaag halvt i Vejret og
saa’ dvask paa sin Gæst.
Reinald rystede paa Hovedet.
»Naa, jeg tænkte det ellers« .... Laaget sank atter ned.
— »Atisch!« — Han nøs, saa Rummet skælvede .... »Her var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
