Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Professor H. Høffding: C. Lange: Om Sindsbevægelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den sunde og feste Girønd som den, der skyld«* et lykkeligt
Temperament elfe? selverhvervet Klarhed og Dygtighed eller
lykkelige, af Tilfældets og Øjeblikkets Gunst uafhængige Livsvilkaar. Den
ved Opium frembragte Lykkefølelse afløses (naar den i længere Tid
er bleven dyrket) siden af den forfærdeligste Kval, medens den ad
naturlig Vej frembragte Lykkefølelse kan holdt sig Livet igennem.
Kun i cfette Forhold kan man hente Maalestokken til en Værd-,
sættelse af Sindsbevægelserne,
Men jeg tror alligevel, at Fort. overvinderer den fysiologiske
Betragtningsmaade. Først og fremmest kæde vi dog Sinds*
bevægelserne af direkte, subjektiv Iagttagelse, og uden
denne vilde Forf. ikke have kunnet give sin Fremstilling. Hans
Mening maa egentlig være denne: det, vi hos qs selv føle, naar
vi sige, at vi sørge, vilde for en ydre Iagttager, der kunde se
alt, hvad der foregik i vore Nerver og Muskler, tage sig ud som
Spænding af nogle Muskler og Slappelse af andre; andet kan den
ydre Iagttager i Følge Sagens Natur ikke faa Øje paa Men en
saadan Iagttager slutter sig stedse til noget, han ikke ser, men
forestiller sig i Analogi med, visse Erfaringer, han har gjort
hos sig selv, Kun hvis han af egen, subjektiv Erfaring
kender Sorg, kan han som klinisk Iagttager se Sorgen i de
fysiologiske Fænomener, han har for sig. Ellers vilde de for
ham kun være ligegyldige Trækninger i et ligegyldigt Stof. Hin
Analogislutning gøres i Regelen let og hurtig, saa vi oftest ikke
blive os den klart bevidst; men det er i teoretisk Henseende
af afgørende Betydning at gøre opmærksom paa den,
Man kan let tage fejl i denne Fortolkning af de fysiologiske
Fænomener. Skulde Forf. saaledes Ikke tage fejl, naar han af
Overensstemmelsen mellem nogle vigtige Symptomer slutter, at
Vrede staar nærmere ved Glæde end ved Sorg? De fleste
ville sikkert kalde Vreden en Ulystfølelse og af den Grund sætte
den nærmere ved Sorg end ved Glæde. Det er kun for saa
vidt Vrede er forbunden med indledende Skridt til Hævn, at
en Lystfølelse kommer til at spille en væsentlig Rolle i Vreden.
Vrede er Sorg, men Hævn er Lyst, siger allerede Aristoteles;
Hævnen faar Vreden til at høre op, idet den fremkalder Lyst i
Steden for Sorg. Det er jo ogsaa klart, at ingen vredes, uden
der er tilføjet ham en Ulyst eller en Sorg. Vreden er forskellig
fra Sorgen ved, at den er af aktiv, ikke passiv Karakter, og
derved nærmer den sig ganske vist til Glæden. — Saa usikker den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
