- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
124

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Fru Erna Juel-Hansen: Kærlighed og Geografi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kærlighed og Geografi

Et Interiør af Erna Juel-Hansen.

Uf, hvor alting var kedeligt! Der var ikke det paa Jorden,
hun gad tage sig til, og der var hundred tusende Ting, hun
skulde gøre! Rydde op i Syæsken — den saa’ væmmelig ud med
alt det Roderi.

Men hun rørte blot op i Bunken og smak saa Laaget i–––––

gad ikke! øve sig––––gad ikke! Lære Geografilektien om igen

— nej, det gad hun nu slet ikke!

Uf! det var rædsomt slet ingenting at gide! Det var,
som sad noget og pressede inde i Brystet og vilde ud. Man kunde

godt græde af det, ja græde af — af Arrigskab–––––fordi––––

fordi––––de væmmelige mellemeuropæiske Bjærge ogsaa! Det

var bare deres Skyld — de var saa ækelt svære, ja, rent ud

ikke. til at lære––––––-aa, havde hun blot lært dem i G aar,

saa havde det været overstaaet. De tossede Lektier!

Og det kunde nu endda være, hvad det var med dem, men
det var til at kede sig ihjel over at sidde saadan her, ganske
alene, og læse med den Frøken Petersen!

Mens Olivia læste med, gik det endda an, skønt hun var
væmmelig sær, men saa havde man da én at drille med, at man
kunde sine Ting — for hun kunde aldrig noget, og alligevel var
hun vigtig. Men det var bare Dumhed, det sagde Frøknen selv.

Nu kunde Olivia rigtig nok blæse det hele et Stykke, for

nu var hun voksen og konfirmeret––––––aa, hvor det varede

længe, inden man blev voksen! og med det samme fik en Skammel,
der stod hende i Vejen, et ordentligt Spark hen ad Gulvet.

Hun hed Margrethe Holm, var fjorten Aar og var sendt
over i Skoleværelset efter Middagen for at lære Lektier og gik nu
og daskede om med Hænderne paa Ryggen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free