Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Fru Erna Juel-Hansen: Kærlighed og Geografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Margrethe blev noget tang i Ansigtet. Hun vidste, Moderen
var ikke at spøge med i det Kapitel, og Anna var lovlig slem
til at gaa paa Maskerade. Men Udsigten til at faa Romanen
denne kedsommelige Eftermiddag var altfor fristende. Hun lovede
glat væk, hvad Pigen forlangte, og havde allerede Øjnene i Bogen,
mens Anna formanede hende til for Gud i Himlens Skyld ikke at
lade nogen se den.
Saa gik Pigen, og Margrethe var i næste Nu helt fordybet
i Bogen. Ikke just, at hun egentlig læste den — det var altfor
langsomt og kedeligt at begynde med. Nej, hun slugte en Side
hist, en anden her og fandt, næsten instinktmæssig det, hun ene
søgte, alle de Steder, hvor der stod noget om Kærlighed.
Se, dér var noget — det maatte hun læse to Gange — det
var altfor yndigt: »Og da de vandrede gennem den kære Buegang
til den lille Bænk, hvor der kun var Plads til to, og hvor Lotte
saa mangen Aften havde siddet ene med Tanken henvendt paa sin
Forlovede, og han slog sin Arm om hendes ranke Liv og trykkede
sin Mund til hendes svulmende Læber, da strømmede en Ild
igennem hans Aarer, endnu varmere og stærkere end paa hin
Aften, da hun havde beseglet deres Elskovspagt med Kærlighedens
ferste Kys, og han udbrød henrykt: »ja, min Elskede, du har Ret
i, at Kærlighedens rene Attraa og Hjærtets søde Uro er en fuld*
stændig Lykke« og hun gentog drømmende med Øjnene mod Loftet:
»Kærlighedens rene Attraa, og Hjærtets søde Uro er en fuldstændig
Lykke« — aa, det var guddommeligt!
Men i Længden var det dog tosset, for hun kunde ikke faa
nogen rigtig Samling paa Indholdet og maatte stadig slaa efter,
naar der dukkede en ny Person op, hvem det var, og hvem hun
var forelsket i, eller hvem han elskede. Saa gav hun sig til at
læse ordentlig, stadig, lige forfra og læste sig rød i Kinderne og
hed i Øjnene.
Saa slog Ganguret syv — det vakte hende.
Aa, de tossede Lektier — men — hun maatte bare vide,
om Lotte virkelig blev gift med Ludvig. Hvor hun kunde tage
ham, den ækle kedsommelige Fyr, naar Albert, den søde Albert,
gjorde saa tydelig Kur til hende–––––-men Gud, det var jo
netop saa rædsom interessant, for saa blev de ulykkelige, og saa
blev det en rigtig Roman, det var hun vis paa!
Og nu var hun ved Brylluppet. Af alt i Verden var et Bryllup
det allerdejligste at læse om. Naar det nu bare var rigtig beskrevet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
