Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kontorchef M. Rubin: Ernst Brandes: Samfundsspørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ingenlunde, hvorimod der vel i høj Grad kan være Tale om
en samfundsmæssig Overbefolkning, saaledes at større eller
mindre Dele af Samfundene lide Nød eller tæres af Sulten, men
dette er ikke Naturordningens, det er Samfundsordningens Skyld.
Naar man gennemlæser denne Forfatterens Kritik af
Malthus, er man ikke ganske paa det rene med, for hvem den er
skrevet. Hvis det er for Folk, der er vel kendte med den
Malthusske Teori og med alle de Kampe og Skærmydsler, den
har givet Anledning til, da kunde i hvert Fald Forfatterens
udførlige Paavisning af de to matematiske Rækkers Umulighed
have været sparet — ti i lange Tider har intet levende
Menneske tillagt dem nogen Vægt —, og er det for Folk, der for
første Gang lærer den Malthusske Teori at kende, da maa disse
faa et Indtryk af, at Malthus i Grunden var en Klodrian —
maaske med enkelte forstandige eller endog geniale Ideer — og
at han ved den nærværende Kritik er slaaet ganske til Jorden.
Dette er Kritiken imidlertid ikke tilstrækkelig fyldig til. Gaar
man den efter i Detaillen, synes der, som sagt, at være anvendt
vel meget Krudt paa at bevise, at Kom- og Kødmængden ikke
vokser i Forholdet 4 til 5, samtidig med at Menneskenes Børn
tiltager i Forholdet 4 til 8, medens der paa anden Side er anvendt
for lidet til at forklare, ikke i Almindelighed hvorvidt, men hvor
langt Malthus har Ret i, at Subsistensmidler og Befolkning ligge
i Kamp med hinanden. Kritiken er for formel, den fortæller mere
om Skribenten Malthus’ Fejltagelser end om det centrale i det
Befolkningsspørgsmaal, til hvis Debat han dog gav det
afgørende Stød.
Sammenhængen er jo den, at da Malthus optraadte, var der
oppe og nede, hos læge og lærde — om end hos disse sidste med
Undtagelser — den gængse Opfattelse, at man ikke kunde faa
for mange Mennesker i en Stat. Staten havde Brug for dem — og
havde alt i Aarhundreder haft Brug for dem — til at fylde
Hærens Rækker og Flaadens Skibe, til at gøre Arbejde for
Statens »Manufakturer« og til at gøre Tjæneste paa Gaarde og
Godser. Man opmuntrede Formereisen, fordi man ansaa den for
gavnlig, man tænkte saa lidet paa Overbefolkning, at man mente
Befolkningen var for ringe. Den Befolkning, der var, havde
det imidlertid for Størstedelen slet, usselt, den kunde ikke have
det værre. Den gængse Antagelse var, at dersom Landene vare
bedre befolkede, vilde de kunne producere mere, blive rigere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
