Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kontorchef M. Rubin: Ernst Brandes: Samfundsspørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvorved Befolkningen vilde faa det bedre, den Malthusske Teori
lød nu paa, at Befolkningen havde det slet, fordi den var for
talrig. Denne sidste Sætning ønskede han at give et prægnant
Udtryk, og han kom uheldigt derfra, men tilbage stod den
Kendsgerning, at han ansaa den altfor talrige Befolkning — og ikke
det modsatte — for Landenes Ulykke.
Hvad der her i første Række maa interessere Kritiken, er,
hvem der havde Ret i Øjeblikket, da Malthus optraadte; var der
for faa eller for mange Mennesker? — Der var efter al
Rimelighed, i Forhold til det daværende Kulturstandpunkt, forinden de
agronomiske Reformer fra Statens og fra selve Landbrugets Side
Evropa over havde set Lyset eller i hvert Fald havde faaet
Lejlighed til at virke, for mange. For saa vidt saa’ Malthus rigtigt.
Ku gør der sig en dobbelt og modstridende Betragtning gældende.
Fra Malthus’Side sagdes der: der er øjensynligt for mange nu for
Tiden, og der maa altid være for mange, ti Subsistensmidlerne formere
sig ikke i Forhold til osv. — saaledes er Naturens Gang. Fra Kritikens,
in casu Ernst Brandes’ Side, siges der: Du havde Uret, hvilket jeg kan
bevise, for det første, fordi selve de Forudsætninger, du havde
støttet dine Slutninger paa, i hvert Fald efter din Død have
vist sig at være urigtige, og for det andet, fordi det overhovedet
ikke er Naturens, men Samfundsordningens Skyld, naar der i et
Samfund viser sig at være Overbefolkning.
Der kan imidlertid, overfor dijse tvende Betragtninger, ogsaa
gøres en tredje Betragtning gældende. Det er klart nok, at Malthus’
positive Udtalelser om, at Naturen skulde være ude afstand til at
ernære Menneskene, ere fejlagtige, og det er sandsynligt nok, at
der alle Dage paa Jordens Overflade, fra Kap til Kamsjatka, vil
være Føde nok til de Mennesker, der findes paa Jorden. Nogen
naturnødvendig Overbefolkning lader sig i hvert Fald ikke
godtgøre. Paa den anden Side slipper man for let fra Spørgsmaalet
, ved deraf at slutte: ergo maa enhver anden Overbefolkning være
en samfundsmæssig, og dette vil forandres, naar
Samfundsforholdene forandres. Ti selv om Jorden ikke kan overbefolkes,
kan muligvis særdeles vel hvert’ enkelt f. Eks. af den gamle
Verdens Lande overbefolkes, og medens det er muligt, at endog
denne Overbefolkning kunde undgaas, er det ingenlunde givet, at
der kan findes en Samfundsordning, der forhindrer en saadan
Overbefolkning, og saalænge denne Ordning ikke er paavist i
Teorien, end sige gennemført i Praksis, saa maa vi holde os til
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
