Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kontorchef M. Rubin: Ernst Brandes: Samfundsspørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I den anden og langt større Del af sin Bog omhandler
Forf., som før nævnt, Værdilæren.
Den gængse Værditeori lader en Vares Pris bestemmes af
Produktionsomkostningerne. Den gaar ud fra, at i Længden vil
Vareprisen svinge omkring det Beløb, som det koster at producere
Varen, ti dersom Prisen konstant gik over dette Beløb, vilde
Alverden strømme til for at producere Varen og for derved at tjæne
de store Ekstraindtægter, og da vilde det forøgede Udbud dog
tilsidst nedbringe Prisen til Produktionsomkostningerne, og dersom
Prisen konstant gik under dette Beløb, vilde saa mange forlade
Produktionen, at Udbuddet formindskedes, indtil Prisen atter
højnedes til Produktionsomkostningerne. Teorien tilføjer, at denne
Regel dog kun gælder med en stor Mængde Undtagelser, der
navnlig fremkommer, hvor Udbuddet ikke kan forøges, og
hvorved der skabes den saakaldte Monopolpris (f. Eks. ved Grunde i
den indre Del af en voksende By), eller hvor Udbuddet ikke kan
formindskes, og hvorved der skabes den saakaldte Nødpris (f. Eks.
ved Grunde i en aftagende By). Man har imidlertid forlængst
gjort opmærksom paa, at i det virkelige Liv ere Undtagelserne
nær ved at kvæle Reglen — foruden tidligere engelske Forfattere
skal nævnes den for en halv Snes Aar siden afdøde engelske
Forfatter J. E. Caimes (hvis Skrifter ere omhandlede i en lille
Afhandling, som Anm. offentliggjorde i Nationaløkonomisk Tidsskrift
for 1875) —, og i den nyengelske Literatur har man nu søgt
at komme noget bort fra den tidligere Maxime. I hvert Fald,
gør man gældende, kan Varens Pris ikke rette sig efter
Produktionsomkostningerne, men maa rette, sig efter
Reproduktions-omkostningerne, idet man med Rette fremhæver, at ingen vil give
mere for en Vare, end hvad man i Salgsøjeblikket kan reproducere
den for, og at man saaledes — for at tage et Eksempel — ikke
har Lyst til at betale en Skrædder 100 Kr. for en Frakke, naar
man kan faa den for godt og vel 50 Kr., paa Grund af at Klædet
og Sylønnen etc., siden Skrædderen syede Frakken, er gaaet ned
til det halve.
Imidlertid er der jo mange Varer, der overhovedet ikke, eller i
hvert Fald ikke indenfor det Tidsrum, hvor Varen ønskes og skal
bruges, kan reproduceres, og baade dette og en Række af andre
Hensyn og Forhold bevirker, at Varepriserne særdeles hyppigt
— hvad der ogsaa er enhver bekendt — viser sig at afvige
mere eller mindre betydeligt baade fra Produktions- og Repro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
