- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
145

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kontorchef M. Rubin: Ernst Brandes: Samfundsspørgsmaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ti de herved opstaaede Rigdomme gaa i Kapitalisternes Lomme,
de ved Maskiner etc. ledigt bievne Kræfter dirigeres til
Luksus-frembringelse, og ved denne Mølle bliver Arbejdernes
Eksistensbetingelser hele Tiden ved at være ved Minimet: de lade sig købe
for den Pris og har derfor ikke Raad til at købe noget for det
Plus, der fremkommer i Verden, og som skulde forøge deres
Velvære, deres Eksistensminimum og Løn.

Fuldt saa sørgeligt serAnm. nu ikke Forholdene. Ihvor vel
han anerkender, at de Skildringer, Forf. giver af Røgteres,
Sypigers og navnlig Tjænestepigers Eksistens i mange Henseender
er slaaende sand, saa mener han ikke, det kan siges, de aldeles
intet godt har nydt af vort Aarhundredes Fremskridt. Anm. vil
herimod vove den modsatte Bemærkning: selv de uheldigst
stillede i vort Samfund leve et mere menneskeværdigt Liv i vor Tid
end for et Aarhundrede siden eller længere tilbage. Dette skyldes
for det første, at de offentlige Goder i høj Grad ere forøgede
og ere fælles for alle: bedre Veje, bedre Brolægning, bedre
Lægevæsen, bedre Skoler, bedre Fattigvæsen, i Byerne bedre Vand og
bedre Boliger etc. etc. — altsammen Ting, der ere indkøbte ved
Hjælp af Fremskridtet — og dernæst er der, selv for de uheldigst
stillede, en lettere Udvej aaben til en, maaske diminutiv, Luksus,
end der var tidligere, og denne lille Luksus findes selv i de
nederste Lag. Ti Sagen er jo den, at naar Forf. lader alt
Fremskridt gaa til de velhavendes Luksusforbrug, da er dette kun
delvis Sandhed. Anm. vil atter herimod opstille, at Yppighed og
Luksus overdrives mindre nu for Tiden end i tidligere Tid; den
helt vanvittige Luksus, som tidligere Tid kendte til, og som
fandtes hos en faatallig Befolkning, der intet bedre vidste end at
udtænke, hvilken Luksus de skulde falde paa at omgive sig med,
er bleven indskrænket bl. a. af den Grund, at saa meget af den
moderne Rigdom falder paa Købmandshænder, for hvem Luksusen
ganske vist spiller en Rolle, men hvis egentlige Fornøjelse dog
er at lade deres indvundne Penge tjæne nye Penge, gøre dem
nyttige paany. Derimod er Luksusen mere udbredt i vor Tid
end tidligere, netop fordi den, paa Grund af de enorme
industrielle Fremskridt, er billigere, og Rækker af Ting, der før var
Luksus for de rige, er kommen til Raadighed for de brede Lag,
og mange Ting, der før var Luksus for disse, er nu bleven dem
iNødvendighedsgenstande. Enhver Del af Arbejderstanden har
indlemmet i sit Behov en lille Del af de industrielle Fremskridt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free