Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og den almindelige Lovgivning, og han gør det til en Pligt for
enhver Statsmand ikke at modsætte sig den klart udtrykte
Folkevilje, men at udføre den i saa praktisk og lutret Form som muligt.
Det gamles Repræsentanter har han altid indpræntet det
utilbørlige i at lægge Sten i Udviklingens Vej, men ikke mindre har
han af sine Meningsfæller krævet, at de ikke søgte at gennemføre
en Reform, før den offentlige Mening var tilstrækkelig forberedt
til at modtage den. Faa er som han i Stand til at vente paa
Reformtankernes Modning og faa saa hensynsløst energiske i
Gennemførelsen, naar det rette Tidspunkt er kommet. Det Pres,
han ved slige Lejligheder har sat paa Overhuset for hurtigt at
faa det til at opgive sin Modstand, maa ingenlunde förstaas sona
udgaaet af noget mod det høje Hus fjendtligt Sindelag. Gladstone
er her som altid besjælet af det ægte engelske Ønske at beholde
det gamle, saa længe det nogenlunde kan forliges med det nyes
Vækst, og han véd, at som Stemningen er i Nutidens England,
vilde Overhuset næppe overleve et i længere Tid fortsat Forsøg
paa at hindre et virkeligt Folkekravs Gennemførelse. Han griber
hellere til skrappe Midler end at friste Overhuset ind paa en
Konflikt, der vilde blive skæbnesvangrest for det selv. Netop denne
Tankegang ledede ham, da han i sit første Ministeriums
Glansperiode pludselig brød Overhusets Modstand mod Loven om
Officerspladsernes Købelighed ved at ophæve den omstridte
Institution ved kongelig Anordning, benyttende sig af, at den skyldte
en saadan Anordning sin Eksistens. Om end hans formelle
Berettigelse til dette Skridt var utvivlsom, vakte det Betænkelighed
i forskellige liberale Kredse, som ikke ganske stemmede med
Forfatningens Aand. Disse Skrupler var ikke helt ugrundede, men,
da alt tydede paa, at Overhuset — tildels af let forklarlige
Familieinteresser — vilde fastholde sin Modstand mod den meget populære
Reform, har Gladstone sikkert værnet bedst om Forfatningen ved
at handle, som han gjorde.
Da Gladstone begyndte sin politiske Løbebane, kendte han
lidet eller intet til det Folk, han skulde være med til at styre, og
fra Universitetet medbragte han en frygtblandet Mistænksomhed
overfor det. Han ventede sig intet godt af den »overfladiske og
ukritiske Lyst til Forandringer«, som Valgreformen af 1832 efter
hans Mening havde avlet, og betragtede »faderlig Regering« og
Kirkens Indflydelse som Lægemidlerne derimod. Med »faderlig
Regering« er han dog meget langt fra at mene nogen Slags Ab-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
