Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien — ––-kendes dets Navn uden i Forbindelse med Frem-
elskning af, hvad De og jeg anser for Uret og Undertrykkelse af,
hvad De og jeg anser for Ret.« Disse Udtalelser var oprindelig
foranledigede af en Notits i et Londonerblad om en Bemærkning
af den østerrigske Kejser mod Gladstone og det liberale Parti, men
medens en saadan Meningstilkendegivelse fra østerrigsk Side var
fuldkommen uskadelig for de liberales Valgudsigter og derfor ikke
behøvede at slaas ned paa saa voldsom en Maade, maatte det
være fuldkommen klart, at disse Ord vilde sætte Gladstone —
hvis snarlige Overtagelse af Magten paa dette Tidspunkt var yderst
sandsynlig — i den ubehagelige Nødvendighed at begynde sin
Regering med at gøre Østerrig en Undskyldning under en eller
anden Form. Ordene kan altsaa ene forklares som Udtryk for en
hensynsløs og ubehersket Lidenskab, der — som den her
fremtræder — er i Slægt med noget af det bedste i det engelske
Temperament. Man kan gærne smile ad den Naivitet, der bringer
Tusender af jævne engelske Borgere til at flokkes til
indignaiion-meetings for at give deres Harme Luft snart mod en despotisk
Regering, snart mod russiske Jødeforfølgere eller tyrkiske
Baschi-Bozuks men der ligger til Grund derfor en nobel Følelse af det frie
Englands Forpligtelser mod de svage og mishandlede og en stolt
Forvisning om, at Englands offentlige Mening falder tungt i
Verdens-politikens Vægtskaal. Disse Følelser deler Gladstone i fuldeste
Maal, og derfor har han i internationale Humanitetsspørgsmaal mer
end én Gang været den, der fandt Ord for Nationens Stemning.
IV.
For Gladstone har det sociale Spørgsmaal i snævrere
Forstand aldrig staaet i første Række. Ikke at det har manglet
bam paa Sympati for de arbejdende Klasser. Han har altid
ønsket dem saa gode Kaar som muligt og har efter Ævne arbejdet
for dette Ønskes Opfyldelse ved at Ijærne Skatter, der særlig
hvilede paa Smaafolks Livsfomødenheder, ved at lette dem
Adgangen til Undervisning og fremfor alt ved at give dem en
passende Repræsentation i Landets lovgivende Forsamling. Men dog
mangler der ét, og dette ene er netop det afgørende. Gladstone
har aldrig erkendt den bestaaende Samfundsordens dybe
Uretfærdighed. Han har aldrig følt nogen nagende Smerte ved at
tænke paa Modsætningen mellem det Liv, der leves af de faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
