Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Laan af offentlige Midler paa meget billige Vilkaar, naar de
ville købe den Ejendom, de har haft i Leje, Fæste eller Forpagtning.
Omfattende og betydningsfuld, som denne Reform var,
naaede den dog langt fra til Ondets Rod. Den værste Skade,
de altfor høje Afgifter, stod endnu tilbage, og Gladstone
vægrede sig bestemt ved at gaa ind paa nogen Fastsættelse
af Afgiftens Størrelse paa anden Maade end ved frivillig
Overenskomst mellem Parterne Men det, der først og fremmest
hindrede Landakten fra at naa den tilsigtede Virkning, var
Modsætningen mellem Nationaliteterne, det Aarhundreder gamle Had
mod de fremmede Godsejere, der i Reglen aldrig satte deres Fod
i Landet, men fra det fjærne sugede dets Marv. Gladstone endte
sin store Tale ved Lovens Forelæggelse med at udtale den
Fortrøstning, at om end Loven kun langsomt kunde vise sine
held-bringende Virkninger, vilde den nulevende Generation dog faa at
se, hvorledes den vilde gøre Irland fredeligt, smilende og
lykkeligt og fæstne Unionen ved de eneste varige Baand: frivillig
Samfølelse og Hengivenhed. Dette, saa vel som hans Bemærkning ved
Fremlæggelsen af den irske Universitetslov 3 Aar efter, »at
Parlamentet ved at vedtage den vilde gøre en Ende paa Irlands religiøse
og sociale Brøst«, vidner om, at hans Blik endnu langt fra var
trængt ind til Spørgsmaalets Kærne. Det var det bestaaende
Godssystem og selve det engelske Regimente, der var Stammen
paa »det irske Upastræ«, og saa længe man lod den blive, vilde
der altid vokse nye Grene ud, hvor mange man end fik hugget
af. Gladstone derimod troede vedblivende paa Muligheden af en
Forsoning mellem Godsejer og Fæster, mellem engelsk og irsk
Nationalitet, og denne Tro skulde volde ham de pinefuldeste
Skuffelser.
Landakten, der af de konservative betegnedes som en legal
Plyndring af den engelsk-irske Godsejerstand, har aldrig
tilfredsstillet Irlænderne. Den har stiftet uberegnelig megen Gavn i
Irland, men det var kun Smaating imod hvad det nationale Parti
ventede sig af sine Fordringers fulde Gennemførelse. Mod
Slutningen af Beaconsfields Administration begyndte Irland at samle
sig til en selvstændig Kraftudfoldelse. Nationalisterne underordnede
sig Parneils Ledelse, og Landliguen stiftedes. Bag dennes
Felt-raab: Ingen Godsejere mere laa Fordringen om Home—Rule, og de
parlamentariske Ledere lagde ingen Skjul paa, at national
Selvstændighed var deres egentlige Maal. Da Gladstone, til Dels ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
